Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev fra Camilla Wergeland til J. S. Welhaven.
123
et Billede paa —. Med nogle Træk kunde man gjøre den
brugbar for en......, men jeg tør ikke forandre noget, saa
gjerne jeg vilde. Først en Mængde forvirret Tøi, hvori jeg
ingen Sammenhæng kan bringe, men gjennem det Hele gik
en bleg høi Mands megen Umage for min Skyld, og mine
Bestræbelser for at undgaae ham. Omendskjøndt jeg synes
han var en Hamburger — Kjøbmand, tydede dog den Art
Angst jeg havde, der lignede clen man har for onde Aander,
hen paa noget hemmelighedsfuldt-overnaturligt hos ham, der
meget vanskelig lader sig forene meel denne godmodig —
sandselig speculerende og cigarrøgende Menneskeklasse;
det var en Dæmon og en Hamburger tillige. Det er dumt,
men det er jo kun en Drøm. Tilsidst antog denne mere
bestemte Omrids. Scenen var da i en Hauge med Terrasser
lig H. — s Tivoli: Du og jeg havde fundet hinanden igjen
her, men kun for at skilles. Vi holdt lange Samtaler om
det du veed.........vi blev enige om at være redelige mod
hinanden midt i det almindelige Bedrageri, hvad jeg da følede
for dig, var ikke mere blandet med Tvivl eller nogensomhelst
jordisk uæclel Bestanddeel; jeg ærede dig som et høiere
Væsen, og af dine Øine og det hele Forhold mod mig ucllvste
clet samme for mig, nu skulde vi skilles men selv vor Smerte
havde antaget et mere luttret Anstrøg. Jeg gik, men ved at
vende om i en Gang, foer jeg sammen ved at see min
Forfølger paa Høiden ligeover mig, han ragede lang og bleg
op af de låve Buske, og overøste mig med en Strøm af
haanligt Bebreidelser. Hvad han sagde veed jeg ikke, eller hvad
Udtryk han brugte, hidindtil var ikke noget fattet i Ord —
selv vor Samtale var stum — men nu hørte jeg klart og
skjærende det Udraab lycle i mine Øren: «Sie hat ja keine
500 Thaier»! (hvorfor ikke 50) «aber ein Kuss kriegt man
umsonst» — og jeg flygtede ned efter Haugen. Naar jeg
havde fortalt en Hamburgerinde min Drøm vilde hun have
udraabt: Gott! besetzen sie doch elie Zahlen in der grossen
Lotterie! Vinden bar mig ligesom ned af Terrasserne, men
han var mig i Hælene, med ubeskrivelig Bæclsel seer jeg
ham gribe efter mig, da bliver han omfattet og revet tilbage,
og min Redder var Du — men et Under! i dette Øieblik
har min Forfølger forvandlet sig til Dødens Skikkelse, med
Lee og Timeglas, og førend jeg kan besinde mig er han alt
ilet mod Baggrunden der pludselig var bleven afskaaret ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
