Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Digte. Et stykke fjeldmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
John Paulsen. Digte.
Som sølv laa rensdyrmosen,
saa stenen skimtes neppe;
ved siden bredte lyngen
sit violette teppe.
Og fine, grønne bregner
stod skælvende i flokker.
En rævebjælde kneiste
med sine røde klokker.
Hvor var nu fjeldets øde?
Jeg var ei længer ene.
Jeg havde fundet venner
i bær og busk og stene.
Og hele fjeldnaturen
paa Norge blev mig billed:
Det blide og det strenge
saa yndigt sammenstillet.
Du stakkers, grønne ener
foruden stads og nytte!
For myrtens skønne blade
din naal jeg ei vil bytte.
Du lyngblomst arm og liden
for dig jeg rosen glemmer.
En dusk jeg af dig plukker
og trofast jeg den gemmer.
Naar vinteren saa kommer
du pryde skal min stue
og minde mig om somren
og fjeldets friske tue.
John Poulsen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
