Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Vikingetidens kultur og livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Alexander Bugge.
mens borge brødes
i Braalunde.
Ud de slrakte
de gyldne sirenge
og fæsted dem midt
under maanesal.
Saa vokser helten op. Han kjæmper og strider, men
falder, naar nornerne vil det. Men denne tro knækker ikke
manden og bøier ham ei til jorden; den gjør, at hans hoved
kneiser, stolt over at kunne kjæmpe og være mand lige til det
sidste trods skjæbnen og de høie guder. Som Hamder saa
gribende udtaler det, da han og hans bror Sørle tilslut
bukker under for goternes overmagt, efterat de har hevnet sin
søster Svanhild:
Vel har vi kjæmpet;
vi staar paa goters val
over eggtrætte mænd
som ørne paa kvist.
Godt navn har vi vundet,
skal vi end dø nu eller siden.
En lever ei nat
efter nornernes dom.
Netop den, som føler sin egen styrke og kraft, blir
grebet af dette stoiske mismod, denne tro paa, at menneskene
er et blindt redskab i skjæbnens haand.
Dog var ikke de gamle nordboer pessimister i dette ords
moderne betydning. De dyrkede glæde og skjemt, næsten paa
trods mod skjæbnen kan man sige. Som Haavamaal
udtrykker det:
Glad og munter
være hver mand,
mens han paa sin bane bier.
Helten, som gaar ud af verden glad og frimodig, var
nordboernes ideal.
Høit lo Hogne,
da hans hjerte de skar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
