Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Folketilveksten i Norge - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Dr. And r. M. Hansen.
vidt, gjørligt ved f u 1 cl k o m n e ko ni m u n i k a t i o n
s-midler. Dette kan man med største sikkerhed læse af
tallene for sidste folketælling. Man kan f. eks. gjøre en
sammenligning i clet trondhjemske mellem Orklas og Gulas
temmelig ensartede dalfører — det første uden, det andet med
jernbane. I de øvre bygder vecl Orkla en tilbagegang paa
5 pct., ved Gulas en vækst paa 2 pct.1 Eller man kan
sammenligne de øverste dale i Oplandene. I Østerdalen
viser alle bygder langs Rørosbanen fremgang siden
dens anlæg, medens den af naturen rigere nabodal,
Gudbrandsdalen i 1876—90 har en tilbagegang paa henimod
JA af folkemængden, en tilbagegang, som i sidste 10-aar er
stanset i de bygder, eier har faaet jernbane, men endnu
fortsættes i bygderne ovenfor, Lesje og Lom. Valdres og
Hallingdal affolkes vel ikke fuldt saa raskt som før, men
tilbagegangen er der fremdeles, især i Hallingdal (4 pct.). Alligevel
er det netop der, bygderne negter sit bidrag til
jernbane-anlæg! — Romerike er nævnt som et bevis for, at jernbanerne
ikke formaar at hæve en bvgd — uden at man har gjort sig
nogen tanke om, hvor stor affolkningen vilde blit uden
jernbanen. I sidste 10-aar har man imidlertid her en
stærk opgang, som man med fuld sikkerhed kan tilskrive
banen.
Selv i forholdsvis let tilkommelige bygder øst for
Kri-stianiafjorden kan man tydelig se jernbanernes betydning for
folkevæksten. Søger man paa et kart de bygder, som ligger
længst fra banerne, blir det Enebak, Høland, Trøgstad,
Rødenes og Aremark østenfor linjerne, Varteig, Skiptvet,
Vaaler mellem dem. Men netop disse bygder er det, som
viser tilbagegang i sidste 25 aar — banen aabnet 1880 —,
medens fremgang er almindelig i jernbanebygderne.
I det hele, hvis man anmærker paa et kart cle
indlands-bygder, som har vist tilbagegang efter sidste folketælling,
saa kan man ikke undgaa at se, hvor afhængigt dette
er af mangelen paa jernbane — et varsko til dem, som
arbeider for langsommere bygning. Kun i bygder med
moderne dampkommunikationer kan man efter tabellernes
vidnesbyrd finde mærkbar fremgang.
1 Man kan sige, at i sidste tilfælde kommer bergværksdrift mel
som aarsag til væksten. Det vilde imidlertid ogsaa ske ved Orklas
jeri-bane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
