Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henry D. Davray: Englands stilling ved begyndelsen af det nye aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Henry D. Davray.
l)e mest kompetente og paalidelige mænd i England har
medgivet og medgiver frit, at rigets hyrder i en overvældende
grad overstiger nationens kræfter; krigen i Transvaal har
praktisk og paa en grusomt slaaende maade bevist sandheden af
denne dom. Om ikke penge og udholdenhed har manglet,
saa har folkene manglet, og førerne har, paa faa
undtagelser nær, ikke været situationen voksen. Denne mangel paa
kompetente og dygtige mænd med en passende øvelse og
uddannelse har ofte beskjæftiget deres tanker, som har havt rigets
ledelse. Lord Rosebery udtalte sig i den anledning temmelig
energisk i en tale for nylig: «Det, vort land fremfor alt trænger,
er folk — vi trænger folk til alle slags høie stillinger — folk af’
første rang om muligt — hvis ikke, ialfald saa dygtige, vi bare’
kan faa dem. Saadanne mænds antal er aldrig overmaade stort;
efterhvert som riget er vokset, er efterspørgselen blevet
mangedoblet, og produktionen er ikke forøget. Med andre ord — rigetsi
udvikling og vekst har fremkaldt et tilsvarende forøget krav
paa førsterangs mænd, og disses antal er i det mindste forblevet
stationært. Selv blandt de evige fiksstjerner i statens tjeneste
findes ikke et antal stort nok i forhold til rigets tarv. .leg kunde
nævne en diplomattype, en soldattype, en embedsmandstype og
sige om hver af dem, at selv om de var 40 gange saa mange,
vilde markedet alligevel ikke være overfyldt.»
I disse energiske og billedrige ordelag beklagede cle liberale
imperialisters fører den sørgelige hungersnød paa fremragende
mænd, som vilde være nødvendige til opretholdelsen af det
umaadelige britiske rige.
«Kolonial-mikroben», som for 25 aar siden trængte sig ind
i de europæiske magters organisme, fandt et gunstigt terræn i
England og har der antaget en ny og særlig aktiv og smittende
skikkelse; den er blevet den imperialistiske mikrobe (se herom
Victor Bérard’s arbeide «England og imperialismen» — V
Angleterre et l’ Imperialisme»). Det dreiede sig om intet mindre end
at stryge britiske farver over det størst mulige territorium paa
verdenskartet. I Amerika har Kanada udvidet sig betydelig. I
det sydlige ocean er Ny-Holland blevet Australien, sammen med
Ny-Zeeland, Ny-Guinea, Tasmanien. I Asien er Ceylon og Indien
bleven forøget med Birma og andre provinser, for ikke at tale
om de uheldige forsøg i Afghanistan. Paa det afrikanske
fastland er protektoratet over Egypten, Gambia, Sierra Leone,
Guldkysten, Nigritien, Somalikysten, Uganda, Britisk Østafrika, Kap-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
