Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. B.: Teaterkronik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Tea lerkronik.
Som rel og rimeligt er, spilles Tordenskiold af hr. Jo ham
Fahlstrøm. Han har den udviklede teknik, den gjennem!
mange aars arbeide erhvervede scenemyndighed, som alene;
kunde bringe helten frelst gjennem de mange tableauer. Hans
sikre maskeringsevne fastslaar det indtryk, vi ud fra billeder ogv
tradition har dannet os af Tordenskiolds ydre personlighed: delt
trygt firskaarne i figuren, det stolte kast med hodet, den smilendes
trods om munden, øinenes spillende livfuldhed. Endelig lader
han sin helt i ensomme eller stærkt bevægede øieblikke slaai
over i et trøndersk maal, for hvis usminkede paalidelighed jeg;*
tør indestaa; maaske kunde han ogsaa ellers — selvfølgelig medl
al varsomhed — have ladet Tordenskiold beholde en vis
trøndersk grundtone i sproget, der nu ofte klinger mig for afmaalit
dannet.
Det væsentlige indtryk, vi faar af Julie Wilster, er, at hun
er saa indviklet, at hun ikke forstaar sig selv. Med denne
forklaring af hendes væsen har forfatteren nøiet sig; han forstaar
hende nemlig heller ikke. Men saa kan han heller ikke bebreide
os andre, at vi er akkurat saa kloge paa denne kvindelige
skabning, som h u n selv er, og som h a n selv er. Det blir til luiter
uklarhed paa alle hold. Vi spørger og vi spørger, men hverken
frøken Wilster eller hr. Bull kan svare os, — for slet ikke at
tale om den arme Tordenskiold, som, hvergang han træffer
frøkenen, hverken ved ud eller ind. Hvordan har hendes forhold
været til den galante og elskovsglade baron Løvendal, og hvad
føler hun egentlig for Tordenskiold? Baronen erklærer i et
høi-tideligl øieblik, medens maanen lyser paa Akershus: «Julie
Wilster er ren», ja endogsaa saa ren «som korset i dannebrog»!’
Men skam skulde baronen havt, om han havde sagt noget andet.
Siden, ved det sidste, afgjørende møde, «mumler» Tordenskiold,
som altsaa har beholdt en tvil tiltrods for baronens ord: «I
brændte nok vingerne!», hvorpaa Julie svarer «lavt» — det har
en betænkelig underklang af udflugt og indrømmelse —: «Jeg
blev kanske misbrugt, jeg, som alt liv her i verden!»
Ikkedestomindre vil Tordenskiold med en resolut overlegenhed, som
forøvrig neppe var ham eller hans tid egen i den slags ting, tage hende
til hustru. Men hun vil ikke, — hvorfor? Fordi Tordenskiold
er krigen, og hun hader krigen. Ogsaa fordi hun, der er
fremmed født, ikke forstaar den fædrelandsfølelse, ud fra hvilken
Tordenskiold handler. Endelig fordi han har staaet haardt imod
hendes slegt, som hun har fulgt over til fiendens land. Brud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
