Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Böcklin og den tyske malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Jens Thiis.
indkjøbt til pinacotheket i München, og han har faaet afvist
et par af sine bedste billeder paa grund af nøgenhed ojg
andre generende egenskaber, da endelig hans voksende ry
nødvendigjorde en bestilling for hans fødebys galleri.
I sin vanskeligste økonomiske periode i Italien, da ham
havde giftet sig med en fattig og deilig romerinde, som i
aarenes løb havde født ham mange børn og inspireret hann
til adskillige skjønne billeder, havde han den tvilsomme
lykke at lære en kunstmæcen at kjende.
Grev v. Schack havde netop den typiske moderne mæcens
sporsans til at finde det miskjendte talent i rette tid.
Samtidig som han havde den fornøielse at lægge sig til em
uvurderlig samling af denne mesters arbeider, som har gjort
hans galleri til en verdensberømt seværdighed, havde ham
ogsaa den tilfredsstillelse gjennem knapt tilmaalte aarsbidrag"
at redde en genial kunstner fra hungersdøden.
Og i sin modne alder har Böcklin oplevet den ikke
ganske ublandede kunstnerglæde at se billeder, som han selv
havde solgt til dagligdagse priser, ved en fiffig kunsthandlers
kløgt skrues op til markedspriser, der ækvivalerer med dem,
som betales for gamle gode renaissancemestres billeder.
Böcklin har sikkert ikke været blind for det faktum, at
hans kunstneriske gjennembrud hos det store publikum
daterer sig fra den dag, da de rige jøder begyndte at slaas om
hans billeder.
Derfor har Böcklin sikkert med den største sindsro taget
imod den storm af hyldest, som endelig blev ham tildelT
da han fyldte sit 70de aar, og da hans navn feiredes blandt
alle Tysklands nationer ved udstillinger, artikler og foredrag,
banketter og adresser, ærestitler og medaljer — kort sagt
alle de udmærkelser, hvormed et glemsomt publikum en
vakker dag og med den bedste samvittighed pleier at
overvælde netop dem, som det før har haanet og skjældt ud.
Men selv under publikums haardnakkede modstand
vandt dog Böcklins kunst sin lille skare af begeistrede
venner og forkjæmpere. En liden vennekreds af aandfulde
mænd, som følte sig dragne af hans magtfulde personlighed,
har været et publikum stort nok og godt nok: Kunstnere
som Feuerbach og Lenbach, S tau fer-Bern og
Klinger, digtere som Paul Heyse og Gotfried
Keller, kunstforskere som hans bysbarn Jacob Bure k-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
