Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Ved vi, hvad renler er for noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved vi, hvad rente er for noget?
227
former, under andre navne. Men den vil være tilstede
alligevel, saa længe menneskene er udsatte for fejlgreb og
fejlregninger, og saa længe de ikke desuden har naaet moralsk
fuldkommenhed. En samfundsgaranti kan ikke strække sig
saa langt, at den sidestiller kredit og kontant.
Nærværende forfatter kan ikke afslutte disse
bemerkninger uden at tilføie den oplysning, at dette syn paa renten
ikke er opstaaet hos ham igaar. Det slog ned i ham, da han
som ungt menneske begyndte sine økonomiske studier med
læsning af Adam Smith og «klassikerne» og blev utaalmodig
over de fremsatte rentetheoriers utilstrækkelighed, ja
absurditet. Men han indsaa strax, at hans theori vilde byde alle
tilhængere af den nuværende samfundsorden sterkt imod og
forekomme dem som en indrømmelse til socialismen eller
endog til aagerlovene fra oldtidens og middelalderens
økono-nomiske mørketid. Han vil derfor nu med det samme gjøre
opmerksom paa, at renten efter hans theori er et fænomen
af samme naturnødvendighed som andre ytringer af det
økonomiske samfundsliv. Den kan ikke forsvinde, før aarsagen
bortfalder. Et dekret, der ophæver renten, maatte i sin første
paragraf indeholde følgende bestemmelse: Menneskenes
økonomiske skrøbeligheder, saavel de, der følger af
menneskelivets usikkerhed, som de, der hænger sammen med
menneskenaturens ufuldkommenhed og med menneskets afhængighed
af den dem omgivende natur, ophæves fra første januar næste
aar. Kun en effektiv gjennemførelse af denne første
paragraf kan sikre opnaaelse af dekretets formaal.
For min del tror jeg ikke, der er nogen anden vei at slaa
ind paa end et virksomt arbeide paa forbedring af
samfundsorganisationen verden over. Renten er allerede nu i de
bedste lande i regelen kun 3 å 4 pct,, stundom endnu lavere.
Dersom denne rentefod efterhaanden kan udvides til hele
den civiliserede verden, vil den maaske der, hvor forholdene
er roligst og solidest, endog kunne synke under 2 pct. En
af de alvorligste hindringer mod opnaaelse af dette resultat
er menneskenes hang til at «prøve lykken», sætte kapital ind
paa uvisse foretagender i haab om en usedvanlig vinding.
Men ogsaa denne eventyrlyst er en betingelse for fremskridt
og kan ikke ønskes borte.
Lars A. Havstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
