Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rrevolutionsideernes virkeliggjørelse.
251
dog overveiende som relief for den sjælelige side af hans
mandsvæsen og uden at have medført epokegjørende
opriv-ninger i hans tænkerliv. Og at Schopenhauers paavirkning
skulde have været afgjørende for en saa
selvstændigheds-søgende aand i et saa dybtliggende personligt spørgsmaal,
ligger visselig udenfor al mulighed. Hvad er saa grunden?
Man klandre Nietzche, men han var en mand af én støbning.
Hans tænkning var bestemt ud fra mænds synsmaade, og
han belemrede sig ligesaalidt med problemer, der stred mocl
hans interesse, som han betænkte sig paa at drage — man
kunde sige vanvittige konsekvenser, der stemte med den
samme interesse. Og hans interesse var dirigeret af
mandens følelsesliv, som han selv var mancl, og gik ud paa
apotheose af det mandlige følelsesliv, særlig den
eiendommeligt mandlige individualisme. Dette overnervøse
kulturmenneske, hvis hele, uendeligt følsomme sjæl, — sky for kvinden
— spændt aflyttede sin mandsnaturs nuancerede udtryk for
mandsideens bud, selv den inkarnerede mandside, — havde
han i sin intense søgen til dybet af mandens urvæsen gjort
tusindfoldige iagttagelser, hvorunder hans mandsinstinkt
hviskede til ham, at kvinden var repræsentanten for alt, der var
hans mandsnaturs sjælelige modsætning, var
individualismens typiske fiende, — at hun var det uendeligt relative,
medens han som mand vilde være absolut, overmenneske,
gud? — Maaske.
Hvad er da kvindens væsen og hendes rolle i
verdensplanen? — At være mandens medhjælp — her paa jorden,
var mænds svar fra fjerne tider. Goethe nuancerer tanken,
hendes opgave er at forhjælpe manden til himmerig, —
«das ewig weibliche zieht uns hinan« er slutsatsen i Faust.
At «uns» her betyder mændene, er neppe at bestride. — Østen
frakjendte hende menneskenavnets værdighed, og religiøs
fantasi forbandt hende snart med Gud, som Guds søns moder,
snart med djævle under navn af hekse. Mangelen paa
forstaaelse af hendes væsen gav hende gaadens skjær og gjorde
hende til sphinksens forbillede. De delte meninger antyder
usikker grund. Fælles heri er: Naar mænd har skullet
bestemme hendes natur, har de seet hende ud fra den
forudsætning, at hun var tilbleven for mandens skyld, til gavn
eller skade for ham, — men altid med sit formaal udenfor
sig selv. Heri synes at ligge en tanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
