Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rrevolutionsideernes virkeliggjørelse.
257
nedgang med ubarmhjertig konsekvens, om vi ikke arbeider
os fremover.
Broderskabets problem indad i og udad mellem
samfundene vil løses engang, derom kan vor faste tro paa
verdensudviklingen ikke tillade os at tvile. Men det maa løses
snart. Hvert menneske, der har fattet vor tid og har nogen
historisk forstaaelse, ved, at saafremt denne gordiske knude
ikke løses nu i nær fremtid, vil den hugges over ved en
verdens-revolution, som vil stanse udviklingens gang med
uoverskuelige følger for en lidende menneskehed. Mænd
har prøvet og blot strammet den haardere. Kvindehænder
skal løse knuden.
Lad os i en oversigt sammenfatte vore overveielser: Vi
har en med vor aands væsen uopløselig forbunden trang til
at gjøre os tilværelsen bevidst. Og bevidsthed om godt og
ondt er en betingelse for vor evne til at vælge det gode, ja
fuldt moralsk ansvar kan først opstaa derved. Men noget
absolut, enkelt gode kan ikke opstilles, hvorimod vel en
række uensartede, tildels indbyrdes stridige goder. Ved
valget mellem disse viser vor vilje sig i høi grad bunden af
vort følelsesliv, og vor tænkning som regel dermed. Thi livets
ideer er fordelte, intet menneske omspænder al indsigt, og
af naturen er vi skabt som ensidigt følende og begrænset
tænkende væsener. Mandens følelsesliv tenderer mod
individualisme, kvindens mod samfund. Mandens samfund har
derfor alle individualismens merker, det er skabt i hans
billede og har ved privatrets og folkerets teorier om
egoismen som livs — ogsaa samfundslivs — princip og den
sterkeres ret normeret økonomisk borgerkrig inden
samfundene og blodig krig paa liv og død mellem samfundene.
Med de teorier og handlemaade derefter gik det sidste
aarhundrede, som havde faaet revolutionsideernes
virkeliggjørelse i arv fra det foregaaende aarhundrede, i grav. Alvorlige
forsøg blev gjort paa af hine ideer at gjennemføre
friheds-og ligheds-tanken. Thi i sit eget følelsesliv fandt manden
resonans for dem, og han kunde derfor forstaa dem. Men
broderskabets ide var hans følelsesliv fremmed, og den blev
en chimære. Kvindens sjælelige natur overbeviser om, at
broderskabstanken i internationale og sociale forhold vi! faa
liv, og kun gjennem hende. Det fordrer af hende, at hun
sætter sin vilje paa at se sin selvstændige opgave forskjellig
17 — Samtiden. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
