Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. G. Maryk: De russiske studenteruroligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Th. G. Maryk.
Bogolestov adgangen indskrænket til de studenter, som boede i
de distrikter, som nærmest omgiver universitetet. Hensigten var
at hindre alle, som var mistænkt for oprørske hensigter, fra at
reise fra den ene by til den anden.
Samtidig med høiskolerne blev ogsaa middelskolerne og
navnlig gymnasierne «reformeret»; skolepengene blev forhøiet,
optagelse af de lavere samfundsklassers børn blev indskrænket ganske
i det gamle livegenskabs aand (en resolution af 1887 forbyder
optagelse af sønner af vaskekoner, kokker o. 1.).
Universitetslærerne fik fremdeles de samme bedrøvelige gager
og var og er derfor nødt til at skaffe sig en bibeskjæftigelse for
at kunne ernære sig og sine, saa at universitetet nødvendigvis blir
en bisag for dem. Vistnok fik de ved den nye fundats et tilskud
af forelæsningspenge, men derved skabtes kun en endnu større
økonomisk ulighed blandt dem, som føltes saa meget sterkere
paa grund af den allerede bestaaende politiske ulighed. De
fleste forelæsningspenge betales naturligvis for de obligate
forelæsninger, der er foreskrevet af regjeringen for at oplære de
nødvendige embedsmænd, lærere og andre statstjenere; meget
hyppig er de professorer, som besørger disse fag, regjeringens
kreaturer, som paa denne maade honoreres ekstra for sine
videnskabelige præstalioner. Samtidig blev fra aar til andet efterhaanden
de videnskabelig arbeidende og tænkende mænd under de
mest intetsigende paaskud, ja ofte ogsaa uden ethvert paaskud,
fjernede fra universitetet. En hel række af betydelige lærde er
paa denne maade unddraget høiskolerne; jeg nævner: Semevskij,
Golcev, Muromcev, Kovalevskij, Drilj, Mecnikov, Postnikov,
Preo-brazenskij, 0. Miller, Miljukov, Karejev og- adskillige andre.
Foruden ved disse administrative indgreb blev
videnskabeligheden ved universiteterne ogsaa i det indre rammet af de nye
statuter. Man forestille sig f. eks., at de foreskrevne
forelæsninger over filosofi indskrænkedes til den gamle græske filosofi indtil
Aristoteles og den for skolerne nødvendige logik og psykologi.
Naturligvis kunde en saadan dumhed (thi andet er det jo ikke) ikke
opretholdes, — juristerne behøvede dog f. eks. en nyere
retsfilosofi, og saa maatte der da bagefter foretages forandringer. I
reaktionær hensigt blev allerede under ministeriet D. Tolstoj
humanismen begunstiget i gymnasierne, og denne retning fandt
under den fornyede reaktion ogsaa vei til uviversiteterne.
Ind-pugningen af den officielt approberede græske filosofi blev sal i
system ; de andre fag, med undtagelse af religionsundervisningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
