Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. G. Maryk: De russiske studenteruroligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De russiske studenter-uroligheder.
287
situation ved de russiske universiteter. Og hvor vil den
nuværende tilstand føre hen? Unge haabefulde mennesker knækkes,
hundreder, ja tusinder af energiske mennesker tvinges
bogstavelig talt ind paa fortvilelsens og revolutionens vei. Den russiske
absolutisme vil og maa gaa tilgrunde, — den vil strande paa de
samme feil, som enhver absolutisme altid har strandet paa. —
Maalet for studenternes taktik var klart nok : de tilsigtede at faa
alle universiteter lukkede paa én gang, — en akademisk
generalstreik, som skulde slaa reaktionen med forfærdelse. I løbet af
de sidste aar var jo clet ene universitet efter det andet lukket —
nu skulde verket krones ved en almindelig lukning.
Studenterurolighederne er, hvad vel ogsaa den russiske
regjering allerede selv indser, foreløbig den kraftigste protest mod den
altbeherskende obskurantisme. Den russiske student føler
daglig paa sjæl og legeme virkningerne af det reaktionære regime;
disse virkninger føles naturligvis ogsaa af pressen og literaturen
— begge staar, forsaavidt de ikke er i politiets og regjeringens
sold, skulder til skulder med studenterne. — Den russiske
frem-skridtsliteratur er det russiske parlament — alle betydeligere
navne i den russiske literatur, ligefra Puschkin, har sin store
politiske betydning. — Psykologerne taler om sansernes vikariat:
den, som mister øiet, skjærper til gjengjæld ørene og de andre
sanser; ganske paa samme maade gaar det for sig i
samfundslivet. Intet samfund kan greie sig med despotismens principer,
ialfald ikke noget europæisk, kristeligt samfund, og saaledes har
dog den russiske literatur og presse, trods verdslig og geistlig
censur, trods politi, fængsel og Sibirien vikarierende overtaget
nationens politiske ledelse. Reaktionen leder ikke folket, — den
er kun negativ, repressiv og har for Ruslands fremskridt omtrent
den samme betydning, som optimistiske tænkere pleier at
tilskrive sygdomme og forbrydelserne i menneskelivet. — —
Ophævelse af forfatterforeningen i Petersburg var fra
reaktionens standpunkt kun et konsekvent skridt; thi ligefra 1880 er
pressen og literaturen med koldt overlæg dag for dag blevet
mere og mere indsnevret og berøvet sin frihed. Der er nu intet
andet tilbage end overhovedet at forbyde al skribentvirksomhed.
— Forfatterne siger i sin protest ikke andet encl den nøgne
sandhed, naar de fremholder umuligheden af under de
nuværende forhold ved en aaben optræden at forebygge ulykker og
onder i samfundet. Men det indser ikke despotiet — og vil
derfor tilslut gaa tilgrunde ved sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
