Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af Gustave Flauberts romantiske digtning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Hjalmar Christensen.
djævle, jeg har sat over floden midt mellem krokodiller;
keiser Constantin har skrevet tre breve til mig; Balacius,
som havde skumlet over mine skrivelser, blev sønderrevet af
heste; folket i Alexandria sloges om at se mig, og biskop
Athanasius var min ledsager. Men jeg har da ogsaa
udrettet noget. Nu er det mere end 30 aar, jeg har boet her i
ørkenen under evig jamren. Jeg har om mine lænder baaret
fire og tyve pund bronce som Eusebius, jeg har udsat mit
legeme for insekternes stik ligesom Macarius, jeg har
tilbragt tre og femti nætter uden at lukke et øie ligesom
Pa-comus; og de som halshugges eller stenes eller brændes,
viser maaske mindre standhaftighed, thi mit liv er et
stedse-varigt matyrium.»
I en periode som denne udfolder Flaubert formelig
menneskenaturens skrøbelighed, breder den frem for læseren
med et stort smil. Hvad har det hjulpet Antonius, at han
forlod verden — hele dens larmende liv, dens smaalighed,
misundelse, kappestrid, gjenlyder inde i ham, maaske endnu
sterkere nu i ensomheden. Forvandlingen er ganske
imaginær: istedenfor at konkurrere om en høi plads i verden,
konkurrerer disse fædre om en høi plads hos Vorherre i
hans rige. Eller neppe nok det: «Keiser Konstantin har
skrevet tre breve til mig.»
Tanken paa konkurrenterne river Antonius ganske med.
Han længes tilsidst efter at bevæge keiseren til at
landsforvise dem alle, han vil knuse dem.
Hans syner veksler: sulten leder hans tanker i anden
retning. Naturen slaar ham paa en anden maade. Han
hengiver sig til fantasier om mad.
Saa begjærer han kvinder. Han ser dem komme for
at hylde ham, den hellige eremit, søgende trøst for sin sjæl.
Men det, de søger, er i virkeligheden en overmenneskelig
nydelse (ane volupté surhumaine). Han forsøger at vise dem
tilbage.
Fra en halvvaagen tilstand, hvor Antonius endnu har
etslags modstandsevne, glider han saa helt over i
drømmen. —
Og nu kan Flaubert frit hengive sig til sin koloristiske
fantasi, male det ene pragtfulde milieu efter det andet, fylde
det med historiens særeste skikkelser. —
Enkelte af disse malerier er ogsaa blit af mægtig virk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
