- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
330

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. B.: Teaterkronik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TEATERKRONIK.

Da Bjørnstjerne Bjørnsons skuespil «Paul Lange og Tora
Parsberg» for et par aar siden udkom, viste det sig straks,
at de faktiske begivenheder af politisk og personlig art, hvori
stykket bundede, skjønt de laa et helt tiaar tilbage i tiden, endnu
formaaede at trænge sig frem foran det digtede verk og hindrede
mange mennesker i — umiddelbart og bent frem, uden omsvøb
og uden omveie — at forstaa og nyde det som kunst. Baade
kritik og publikum gik, straks bogen var kommet dem ihænde,
til en sammenligning, punkt for punkt, mellem digtning og
virkelighed — mellem personer og forhold i det enkelte, bestemte
livsdrama, der afsluttedes med en af vore ledende statsmænds
frivillige død, og i det poetiske og almengyldige skjæbnedrama,
som med rod i hine faktiske begivenheder havde vokset sig stort
i Bjørnsons digterfantasi. Man stillede ikke sig selv først og
fremst spørgsmaal, som kunde føre til forklaring og fastsættelse
af skuespillets kunstværdi; man gav sig ikke af med at
undersøge, om denne sjæleskildring var sand og fin, — om dramaets
personer var levende mennesker, der paa ethvert punkt talte og
handlede ud fra sine egne forudsætninger og k u n ud fra dem,
og om stykket gav et rigt indblik i deres natur og livsbetingelser,
fuld klarhed over deres karakter og evner, — om endelig digteren
havde evnet at give skuespillets samtaler og optrin dramatisk
stemning og stigning. De kunstneriske spørgsmaal blev — som
forøvrigt saa ofte hos os — liggende helt i skygge. Alt det lys, man
saaledes unddrog verkets indre struktur, det lod man til gjengjæld
saameget sterkere falde paa dets forhold til den ydre verden, dets
sammenhæng med en tilfældig virkelighed. Istedetfor kritik af
et kunstverk fik man udredninger af historisk og spekulationer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:36:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free