Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. B.: Teaterkronik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Tea lerkronik.
.....siden . . . .», det ene gjentagne ord, saa varmedirrende,
saa lystflimrende, saa fyldt af lokkesang og lykkeløfter.
Ved stykkets læsning havde man under anden akts halvt
komiske optrin af alskens politikere sin glæde af det mesterskab,
hvormed Bjørnson formaar at gjengive bevægelsen og de hurtige
afskygninger i samtale mellem mange mennesker. Men paa
scenen bliver disse optrin anstrengt livlige og uden større
virkning. Kun et par af de optrædende skuespillere har med de faa
streger. Bjørnson har skjænket dem af sin righoldige politiske
skizzebog, formaaet at give et hurtig og livagtig virkende billede.
Det er helt kun lykkedes hr. Harald Stormoen, der som
Piene med en bestemt model for øie, som nok kunde have nytte,
om end ikke ubetinget fornøielse af engang at se sig selv i speil,
har gjennemført sin figur med virtuosmæssig sikkerhed;
særlig-svulmer Pienes melodramatiske replik om de norske ulves hyl af
fanatisme og vildskab. Hr. Johan Fahlstrøms gamle Storm
har meget gode momenter, men virker ikke stor nok i sin
ondskab. Hr. Sigurd Eldegards gamle stortingsbonde synes
paalidelig truffet, og hr. Halfdan Christensen, der som
Sanne er en altfor byfin landmand, giver morsomt udtryk for
den ungdommeligste form af vestrehidsighed.
Frem foran de andre, fordi han staar Paul Lange nær og
virker sterkest paa hans skjæbne, træder Arne Kraft. Han er
af digteren ment som en dybt retskaffen natur, men ubetænksom
i sin vrede og haardhændt i sin form. Saadan spilles ogsaa
rollen af hr. Egil Eide, der af ydre synes adskillig for ung,
men som forøvrig virker sterkt og myndig; hans fortvilelse over
Paul Langes død har den egte saare klang. Tjeneren Kristian
Østlis rolle ligger helt tilrette for hr. August Oddvars
temperament; hans Østli slaar paa en fortrolig fod med sit
herskab, men holder sig samtidig ærbødig tilbage, han er
taktfuldt ordknap, skjønt inderlig optaget af sin herres ve og vel.
— — Saa kommer da efterhaanden alle de digterverker, for
hvilke Kristiania teater i sin tid fornemt lukkede sine døre, til hæder
og værdighed paa vort Nationaltheaters scene, som saaledes ærlig
stræber for at fortjene sit navn. «Gengangere», «Tante Ulrikke»,
«Paul Lange og Tora Parsberg» har Nationaltheatret nu
modtaget med fuld honnør; næste gang kommer selve «Kongen».
Men der er flere, der er endda flere ....
S. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
