Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Scott: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marerid L.
339
der staar et skrig af dets rygende svælg,
hvor djævlen staar med sin blæsebælg
og faar sine kul til at gløde.
Jeg løfter de knyttede fingre høit
og slynger, saa blodet staar som en sprøit,
clit hode i djævelens pande —
det spiddes høit paa hans venstre horn,
i øiet bores dets kobbertorn
helt til dets riflede rande . . .
— hav medlidenhed, lad mig sove et minut!
Gud signe clig, som sover
i kirkegaardens skjød.
Jeg hører ei dit hjerte slaa,
før ogsaa jeg er død.
Gud signe dig, som døde,
dit hjerte var og mit,
det varmecl mig saa ofte,
det slog for mig saa tidt.
Gud trøste mig, som lever,
nu maa jeg ensom gaa.
Nu ved jeg intet, intet mer
at hvile øiet paa.
Det lysner, det lysner mod morgengry,
hil dig, skjæbne, du har seiret paany!
Fire nætter har jeg vaaget, kom iaften igjen,
min glæde har du skrinlagt, og mit liv med den.
Men endnu kan jeg pines, og endnu kan jeg lide,
og endnu er der plads til en daggert i min side.
Gabriel Scott.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
