Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Ungdomssorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNGDOMSSORG.
Den lidt aldrende doktor Weismann var meget nærsynt,
men naar han skottede ligesom paaskjøns gjennem
guldbrillerne, saa kunde han opdage mangt og meget, ja
han kunde da ofte gjenkjende mennesker paa ganske lang
afstand.
Han var pludselig paa sin vanlige eftermiddagstur blevet
staaende slig oppe ved slottet og kige efter et ungt par, der
var strøget forbi ham i den graaklamme novembertaage. En
stump af deres samtale sad endnu igjen i hans øren . . .
Han tog da ikke feil i det, at det var Gerda og den unge
Blessing —? . . . Baade skikkelserne og stemmeklangen
var deres ... Se, se! Begyndte hun allerede . . .
Doktoren slog frakkekraven op over ørene og fulgte efter
parret, der nu kun saaes som en skygge i den
uigjennem-sigtige luft. Han følte sig som en hel opdager paa
krigsstien, — sagtnede sine skridt, naar de sagtnede skridtene,
og fortnede paa, naar de fortnede paa–
Han lagde merke til, at de nu, da de nærmede sig Karl
Johan, der laa badet som i en taagedamp under det elektriske
lys, havde sluppet hinandens arm og gik i mere passende
afstand fra hverandre. Men om det var Gerda og Blessing,
det var han endnu ikke ganske sikker paa . . .
For neiom en saa ung og sød og brav pige maatte kaste
sig bort til en tæringssyg — hvor elskværdig og indtagende
og dygtig som jurist han nu end var! Bare for hendes
forældres skyld maatte det forhindres . . .
Jovist var det hende ! . . .
25 — Samtiden. 1901.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
