Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok.
tre kongers tog eller den hellige jomfrus fødsel, saa synes
hele malerens interesse ofte at knytte sig til det rent
genremæssige i motivet. Han fører os ind i hele
ungrenais-sancens Florenz. Vi ser gadelivet, festerne, jagtoptogene og
barselstuerne og rundt omkring en række unge florentinske
dandyer med fine manerer, spidse sko og adelige holdninger.
Ved en eller anden helgenindes billede merker man saa, at
kunstneren øiensynlig har fundet mest behag i den unge
kvindes haartoilette, hendes smykker, hendes klædestoffe,
øienbrynenes bue o. 1. Det er middelalderens detaljeglæde,
der stadig gaar igjen og giver denne tid dens forunderlige
dekorative rigdom.
Høirenaissancen søgte konsekvent at hæve respekten
for det guddommelige. Ikke saa at forstaa, at
høirenaissancen var en mere religiøs tid. Kanske snarere tvertom.
Men det ligesom hørte med til god tone, at afstanden mellem
det guddommelige og menneskelige gjordes større. Det hele
blev et religiøst etikettespørgsmaal. Høirenaissancen
bebreidede sikkerlig ikke quatrocento dets hedenskab, dog
sikkert dets naivetet og respektløse optræden ligeoverfor
guddommen. Derfor gjorde ogsaa Savanerolas angreb paa
tidens kunst saa sterkt indtryk især paa den yngre
generations kunstnere. Dog Savanerola peger over renaissancen
og er egentlig forløberen for den senere religiøse følelse, der
først i baroken skulde komme til klart udtryk. Savanerolas
dødsdom er Lorenzo Medicis letsindige, glade Florenz’
sidste magtudfoldelse. Over Savanerolas baal dæmrer en
ny tid. Det lille antike italienske intermezzo, renaissancen
kaldet — var forbi.
III.
Den mand, der først brød meel ungrenaissancens
krønikestil, var Leonardo i sit store Nadverens indstiftelse.
Ghirlandajo har behandlet samme emne, men hele
fortællingens point synes glemt i interesse for alskens smaating som
trær, fugle, værelsets dekoration, en farveprægtig paafugl, et,
vandglas o. s. v. Leonardo gaar frem som en moderne
psykologisk dramatiker, der strengt fordrer handlingens
enhed med udeladelse af hvert unødigt bimotiv. Det hele
er bygget op som en slutningsscene i en dramatisk akt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
