Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Strømninger under renaissance og barok - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger under renaissance og barok.
441
forbudne frugt, elet er netop det forbudne, der har lokket, og
saa kommer angeren — næsten som en del af den
sanselige nydelse.
Det er en bekjendt sag, hvor nær beslegtet
sanseligheden er med en sterk, følsom religiøsitet. Religiøsitetens
udvikling mod det sitrende og angrende gaar parallelt med
sanselighedens. Carlo Dolces himlende kvinder og Corregios
smaa sanselige kvindelegemer er meget nær beslegtede,
kunsten skal hos begge virke som et pirrende
stimulerings-middel. — Naar Plutark fortæller, at de spartanske kvinder
nøgne for sine mænd gjorde gymnastiske øvelser, og
bemerker, at det hos spartanerne kun opvakte glæde over
legemets skjønhed og styrke, saa er dette noget af den
samme følelse, som renaissancen havde ligeoverfor
kvindelegemet. Renaissancen var i kunsten en lidet sanselig tid.
Danaes lille smægtende legeme af Corregio taler lidet om
kvindelegemets skjønhed, men meget om dets sanselighed.
Titians sterkt sanselige kvinder falder ogsaa sammen med
hans senere af den spanske jesuitisme og spanske
aandsretning paavirkede alterbilleder. Ganske karakteristisk for
denne tid er, at figenbladet, dette mindeblad i kunstens
verden om syndens indførelse, igjen kom til ære efter at være
tjernet under renaissancen.
Vi stiller igjen to arbeider ligeoverfor hverandre:
Leda-fremstillingerne af Corregio og Michelangelo.
Ledafremstillingerne er det yderste punkt, hvortil kunsten har vovet sig
i fremstillingen af forholdet mellem mand og kvinde, den
har her vovet sig over tærskelen til brudekammeret. Vi har
fra antiken en række Ledafremstillinger, de fleste er
imidlertid flaue og kjedelige senromerske kopier. Leonardo skal
have malet en Leda, eier er forsvundet. Vi har forskjellige
tegninger bevaret baade fra Leonardo, Rafael og Sodoma.
Især synes Leonardos hoved [at tale om øm kvindelig
hengivelse. Fra den senere tid gives der flere arbeider mere
eller mindre frivole. Selv paa Peterskirkens broncedør er
en fremstilling deraf. Hovedarbeiderne kan vi imidlertid
sige er Michelangelos og Corregios. Muligens Michelangelos
original er i meget beskadiget stand magasineret i
nationalgalleriet i London. En god kopi hænger i Dresden. Der
gives ogsaa i Florenz et godt marmorarbeide i samme
stilling, antageligvis udført efter en tegning. Den sanselighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
