Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Sundt: Krisen i Kristiania 1899. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Einar Sundt.
«Terminen — den Ilte juni — møder os under anspændte
forhold paa pengemarkedet. Det skal dog allerede i lørdags
have gaaet raskt paa mange hold med indbetaling af renter,
og markedet har idag frembudt et roligt ydre. Juni pleier
at være en pengeknap maaned, og iaar er forholdene mere
end sædvanlig stramme. Der er ved maanedens begyndelse
forfaldt eller vil ved dens slutning forfalde til indbetaling
betydelige aktiebeløb i herværende banker, og hypotekbanken
skal ved halvaarsterminen udrede flere millioner i rente,
som maa inddrages fra banker og bankiers, idet markedet
ikke i øieblikket tillader salg af obligationer til en saadan
kurs, at man kan laane ud pengene paa 4% — det vil jo
stortinget — uden at lide tab derved. Disse mere forbigaaende
aarsager til stramt marked i forbindelse med den økonomiske
situation overhovedet gjør ikke stillingen let, og det maa
derfor ikke vække nogen forundring, om Norges bank snart
tinder tidspunktet inde til en extraordinær seddelemission.
Det gjælder nu for banker og pengemænd at holde alt
det oppe, hvori der er levedygtighed og ikke bringe noget til
fald, der kan virke ængstende paa publikum. For den, som
har forudseet og forudsagt den situation, der nu foreligger,
er det kun en fattig glæde at kunne henvise til advarsler,
der ikke er bleven fulgt. Det er en større opgave at sætte
vilje og kapital ind paa at lette og hjælpe.»
Da kreditorerne tirsdag morgen paanyt var samlede til
drøftelse, og de blev underrettede om omfanget saavel af
firmaet Christophersens forpligtelser som størrelsen af det beløb,
hvormed Diskontobanken var engageret, blev det straks klart
for deltagerne i mødet, at man stod ansigt til ansigt med
den største finansielle fare, som nogensinde havde
konfronteret den norske forretningsverden.
Neppe nogen af dem gjorde sig nogen illusion angaaende
muligheden af at redde Christophersen; dette vilde i alle
tilfælde kræve tid og langvarige undersøgelser; men det gjaldt
om at forhindre udbruddet af en bankpanik.
Christophersen og Diskontobanken var ikke Barings, det
er sandt; men Norges bank, som i første række var kaldet
til at afvende stødet, var heller ikke at sammenligne med
Englands bank, ligesaa lidt som de privatbanker og
bankhuse, den kunde kalde til sin hjælp, kunde sammenlignes
med Lombard Streets magt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
