Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Lidt om plantenavne i folkesproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Dr. Andr. M. Hansen.
For karkryptogamerne bliver sagen bedre. Der findes
en række navne for bregnerne: burkne, telg, lok, giske, grot’s.
Dette er dog for en stor del synonymer, som kun ved nogen
vilkaarlighed kan fæstes ved enkelte slegter eller arter.
Først ved blomsterplanterne bliver navngivningen mere
koncis. Til de vel 1 300 norske arter (500 slegter) svarer
vistnok knapt 400 nogenlunde egte navne i folkesproget. For
knapt en tredjedel har man saaledes paa en eller anden kant
af landet fundet orel. Men det er selvsagt, at folkesproget
ikke skiller ud de mangfoldige arter i slegter som starr
(Carexj, vidje (Salix), bjørnebær (Rubus), svæve (Hieracium)
— tilsammen omkring halvtredje hundrede arter, som ikke
botanikerne selv engang er enige i at klassificere. Og i
mange andre slegter kan man heller ikke vente, at
nær-staaende arter bliver skilt ud.
Men selv om man tager hensyn hertil, kan man dog
ikke undgaa at se, at eier mangler sikre norske navne for
flere tildels temmelig iøinefaldende planter.
Dette gjælder i stor udstrækning vandplanter.
Saaledes de store polygonum-arter. Selv en saa stor og merkelig
plante som Acorus calamus har kun det laante navn
kalme-rot. De forskjellige gule og hvide korsblomstrede er
tarvelig forsynet. De sterkt duftende bakkeplanter som timian,
mynte, merian o. s. v. har kun laante navne, skjønt der
for-den sidstnævnte, Origanum, clog ogsaa opføres et kung, som
ogsaa kjendes i Sverige som «ett uråldrigt, dyrbart navn»
(E. Fries). Endog de tildels store arter erteblomstrede — baade
de varmekjære sydøstlige og høifjeldsplanterne — har
vundet saa liden opmerksomhed, at de ikke har faaet norske
navne. Selv saa vigtige planter som kløveren bærer et
plattysk navn. Af den eiendommelige arktiske flora med tildels
sterkt farvede blomster er clet kun faa, som er navngivet.
Paafaldende er det, at flere af de blomster, som ved
tiltalende form, farve eller duft i særlig grad har spillet en
rolle hos poeterne, ikke har noget udbredt ensartet navn i
bygderne. Saaledes f. eks. fiol, forglemmigei, linnæa,
geranium, veronika, konval. Det er tydeligt, at det mere har
været livets realistiske krav, som har været det afgjørende,
det er planter af økonomisk betydning, som sproget først og
fremst giver navn.
Selvfølgelig gjælder det trær og større busker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
