Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor v. Sosnosky: Cave Britannia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
Gave Britannia.
al han er en genial fører; en rigtig dom over hans militære
kapacitet lader sig førstfælde, naar man ikke længer udelukkende
er henvist til upaalidelige og tendentiøse avisreferater.
Ikke lord Kitchener, ikke hans officerer og tropper er skyld
i, at krigen endnu ikke er til ende, men — for Englands
vedkommende — ene og alene de personligheder, som havde magten
ved krigens begyndelse: Mr. Chamberlain, fordi han med
eksempelløs letsindighed erklærede krigen, førend hans kollega i
krigsministeriet, markis Landsdowne var færdig med sine rustninger;
denne selv, fordi han forberedte sig langsomt og utilstrækkelig
til krigen; og general Buller, fordi han, istedetfor med hele sin
i tal overlegne hær at kaste sig over boerne, spredte sine
korpser og ødslede sin kraft paa udsigtsløse udfald. For England
gaves der kun en vei til seier: nemlig at udnytte sin overmagt,
kaste sig over de forenede boere og om muligt med et eneste
slag at tilintetgjøre dem eller tvinge dem til kapitulation.
Isaa-fald vilde krigen have faaet en hurtig ende, da der simpelthen
ikke havde været nogen boerkrigere igjen. Merkværdig nok
oversaa man i de bestemmende kredse i England denne
ud-merkede chance og gjorde i ubegribelig blindhed det modsatte:
man begyndte krigen med et mindre tal og med defensiv; en
ligetil ufattelig taabelig begyndelse og tillige en letsindighed, som
blev til en forbrydelse mod det engelske folk. Hvilke frygtelige
følger en krig pleier at have for enhver ståt, som begynder den
uforberedt eller dog mangelfuldt rustet, — det har
verdenshistorien dog med uudslettelig blodskrift optegnet i sine annaler;
men det ser ud til, at de herrer i det engelske krigsministerium
ikke har gjort sig den møie at studere historien, eller at de
allerede har glemt den, skjønt aaret 1870 og især den
græsktyrkiske og den spansk-amerikanske krigs tragikomedier endnu
dog skulde være i frisk erindring.
Disse herrer har ovenikjøbet ogsaa vist, at de er meget
daarlige krigspsykologer, ellers maatte de have sagt sig selv, at det
maatte gjøre det slettest tænkelige indtryk, at det britiske
kjæmpe-rige til en begyndelse ikke var istand til at stille saa mange
soldater i marken som den haandfuld boere, og at de maatte
indskrænke sig til defensiven: et moralsk nederlag, som
forberedte det faktiske.
Dette udeblev da heller ikke længe: før et par uger var
gaaet, fandtes der saagodtsom ingen britiske felttropper rnere;
thi de, som havde været der, sad fast i fæstningerne Ladysmith,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
