Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor v. Sosnosky: Cave Britannia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
Gave Britannia.
det almindelige boersværmeri glemmer ganske, at den nuværende
stilling i Sydafrika ikke bare er følgen af deres unegtelig store
tapperhed og seighed, men ogsaa — og endnu mere! —af deres
ligesaa store uvidenhed og mangel paa disciplin. Man glemmer, at
stillingen kunde været ulige gunstigere for boerne, end den i
virkeligheden er. Efter cerneringen af de britiske felttropper i
tre faste pladse stod hele Capkolonien dem ganske aaben,
saagodtsom uden beskyttelse og forsvar. Istedetfor at rykke frem
med den største hurtighed, om muligt at sætte sig i besiddelse af
de britiske udførselshavne Durban og Port-Elisabeth og ved
saadanne bedrifter at ryste sine stammefæller paa britisk jordbund
ud af deres mistroiske, stumpe træghed og samle dem under sine
faner, istedetfor derved at tvinge de engelske forsterkninger til
først at tilbageerobre deres eget land — forholdt de sig kun
rolig i fatalistisk uvirksomhed og ventede paa det engelske angreb.
Og ikke nok med denne ene utilgivelige feil begik de den
paa-nyt igjen efter de tre britiske nederlag under generalerne Buller,
Gatacre og Methuen og ventede uden at udnytte fiendens
fortvilede stilling atter igjen rolig, indtil lord Roberts kom og rev dem
deL sikre bytte af tre fæstninger ud af deres ledige hænder.
Hvor ganske anderledes kunde ikke all have seet ud, hvis boerne,,
ført af en energisk, maalbevidst mand, havde benyttet den uhørt
gode leilighed, som en venlig skjæbne havde budt dem. Da
kunde det have hændt, at englænderne ikke bare havde mistet
enhver lyst paa fremmed land, men at ogsaa Caplandet havde
ophørt at være britisk besiddelse. Denne energiske indsigtsfulde
mand har kanske ovenikjøbet virkelig været tilstede, men i et
samfund, hvor enhver faar lov til at følge sit eget tykke hode,
i en hær, som ikke sammenholdes af en urokkelig disciplins
jern-baand, der er et varigt krigsheld ikke muligt. Og derfor gik det
som det gik; boerne har ikke villet det anderledes, og naar deres
land nu er en rygende ødemark, saa er det ikke mindst deres
egen skyld og ikke bare englændernes. Det er ganske urigtig
at tilskrive krigens langvarighed — naar talen er om boerne —
deres heltemod. Den er ikke saameget deres fo r tj e n es t e som
tvertimod deres brøde.
Hvor længe krigen endnu skal vare, unddrager sig enhver
beregning. I ethvert fald vilde England have al grund — og har
sikkert ogsaa det mest brændende ønske om at gjøre en ende paa
denne trøstesløse tilstand; thi den stilling, som landet har skabt
sig ved denne krig, maa i længden blive uudholdelig. Det heder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
