Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ueland og Jaabæk.
gang viste en mere samlet magt. Flere omstændigheder
bidrog dertil. Julirevolutionen i Paris 1830 havde givet en
friere luftning. Stortinget i 1830 havde besluttet, at forholds
tallet 1:2 mellem by- og landrepræsentanter skulde gjenop
rettes; derved fik amterne 13 repræsentanter flere; forholdet i
1830 var 30 fra byerne og 51 fra landet, hvoraf 20 bønder,
medens det i 1833 blev 31 fra byerne og 64 fra landet, hvoraf
44 bønder. Ueland mente senere, at nordmøringen John
Neergaards agitation, især ved «sin pjeceOlaboka», og «Stats
borgerens» skriverier havde en væsentlig andel i valgenes
udfald. Romsdals, Kristians og Lister-Mandals amter havde
valgt bare bønder, og i flere andre amter var bøndernes antal
forøget. Det var en sterkere bølge end ved noget tidligere
valg, der førte Ueland ind i tinget, og det var at forudse, at
tilbageslaget som sedvanlig vilde komme næste gang. At
dette ikke skede nu eller senere med den magt som tidligere,
skyldes fremforalt ham.
Det program, som først slog igjennem i 1833, at vælge
fortrinsvis bønder til stortingsmænd fra amterne, har
nemlig holdt sig siden og er forlængst trængt ind i den
almindelige bevidsthed, i de sidste aar udvidet til ogsaa
at omfatte arbeidere. Neergaard og Jaabæk hævdede det om
trent som undtagelsesfri regel, medens Ueland har sagt, at
han ikke lagde afgjørende vegt paa samfundsstillingen, «nåar
repræsentanten kun har den rette aand». Programmet er
væsentlig gjennemført efter Uelands opfatning, idet en række
frisindede mænd af andre samfundsklasser undtagelsesvis er
valgte sammen med bønder fra amterne. Dette har saaledes
været tilfældet med Stabell, Harbitz, Nils Dahl, L. Kr. Daa,
H. U. Sverdrup, Joh. Sverdrup, H. J. Blom, J. R. Krogness,
statsraad Daae, K. Motzfeldt, Qvam, W. S. Dahl, H. E. Berner,
S. Arctander, Konow S. 8., Blehr, Ullmann, Wexelsen,
Konow H, o. fl. Ueland søgte og fandt jevnlig tilslutning
og støtte fra mænd udenfor bondestanden. Især har han
staaet i nært forhold til Harbitz og Joh. Sverdrup, hvis breve
tiltaler ham med «du* og er præget af et förtroligt venskabs
forhold. Det samme gjælder Jaabæk i den sidste periode af
hans liv; han arbeidede da godt sammen med frisindede
mænd fra alle samfundslag. Dette mere tolerante forhold
har havt stor betydning. Det styrkede bondepartiets anseelse
og indflydelse i debatten i ting og presse, udvidede dets
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
