Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Paa tourné
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun.
halvdelen af publikum reiste sig. I dette øieblik var spæn
dingen stor. Saa løb hyænen med trippende skridt bort fra os,
henover scenen og tilbage til sin lille huie. Hr. direktøren
stængte døren efter den med et smeld.
Vi pusted alle ud, og jeg afslutted mit foredrag med
nogle faa ord. Denne gang havde vi sluppet heldigt, sagde
jeg, og der skulde i denne aften blive sørget for en svær jern
lænke til udyret. Saa bukked jeg og traadte tilbage.
Da brød bifaldet løs, det blev ligefrem larmende, og man
raabte paa taleren taleren. Jeg gik ind og bukked paany,
og det var sandt at sige en vældig lykke, jeg gjorde.
Seiv det sidste menneske i salen klapped endnu lige til
døren .
Hr. direktøren var tilfreds, han takked mig oprigtig for
min bistand. Han vilde sikkert faa fuldt hus mange gange
endnu.
Da jeg skulde gaa hjem, vented en mand mig udenfor
døren. Det var min billetsælger fra parkpavillonen. Han
havde overværet førestillingen og var henrykt. Han berømmed
mig i høie toner for mine talegåver; jeg maatte ingenlunde
opgive foredraget i parkpavillonen, nu var det tiden at til
lyse det, nåar folk havde hørt, hvad jeg dued til. For eksempel
en gjentagelse af talen om hyænen, især hvis jeg tog selve
dyret med.
Men hr. direktøren, den skamløse mand, vilde ikke ud
med pengene dagen efter. Hvis jeg ikke skriftlig forpligted
mig til at optræde ogsaa den næsteaften, vilde han lade det
gaa til rettergang, sagde han. Den svindler, den skurk! Vi
indgik da en mindelig overenskomst: han skulde betale
mig fem kroner. Til de tre, han alt havde givet mig, blev
det da otte, og jeg havde reisepenge tilbage til Kristiania.
Men den skrevne tale vilde han beholde. Vi forhandled længe
om dette punkt, idet jeg nødig vilde overgive ham talen til
den rene profanation. Paa den anden side var den uimod
sigelig hans eiendom, og han havde betalt for den. Saa gav
jeg da tilslut efter. Han satte saa overordentlig stor pris
paa arbeidet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
