- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
44

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens von der Lippe: Lyset og dets behandling i nederlandsk malerkunst - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det bærer dog i et og alt præg af at være af senere
1 Kat. nr. 841.
Jens von der Lippe.
log 1 henføres til en «übekjendt hollandsk mester omkring
aar 1500», og som fremstiller netop den samme begivenhed
som Bouts’ billede i Miinchen. Direktør Wo erm ann op
lyser i galleriets catalogue raisonnce, at dr. Scheibler i sine
«Dresdener Noti/en» holder det for et værk af den gamle
Haarlemer-mester Ge er t gen van St. Jans, af hvem der
kun findes et enkelt, med sikkerhed paavist, billede i det
keiserlige galleri i Wien. «En fornyet sammenligning med
dette billede,» fortsætter W., «har imidlertid ikke overbevist
os om rigtigheden af denne (dr. Scheiblers) anskuelse. Vi
nøier os med at fastslaa et skoleslegtskab med Gerard
David, som ligeledes stammede fra Holland, men som siden
1484 var bosat i Brugge, hvor han døde 13de august 1523.
Af samme mening er ogsaa dr. Friedlän der.»
Det er ikke umuligt, at de to udmærkede kritikeres dom
i dette tilfælde kan være noget paavirket af den omstændig
hed, at Gerard Davids navn først i vor tid igjen er draget
frem af aarhundreders glemsel 2; man har det derfor travelt
med at tilbagegive ham og hans skole de værker, eler tidli
gere uretmæssig er henført til andre.
Af selvsyn kjender jeg kun faa af Davids billeder
alligevel synes Dresdenerbilledets kraftige og noget fantasti
ske kolorit mig lidet i overensstemmelse med den lidt tørre
og gråa fane, jeg har truffet i et par af denne mesters ar
beider 3. Langt mere minder den mig om Bouts, hvis ansigts
type, lidt kantet og streng som den er, med den lange næse
og de sammenknebne øine, ligeledes findes i billedet.
Da desuden kompositionen og selve udførelsen i mange
detaljer staar i den nøieste samklang med «Judaskysset» i
Miinchen, betænker jeg mig ikke poa at henføre det til
Bouts’ skole, og jeg tror endog, at det er opstaaet under di
rekte paavirkning af Mtinchenerbilledet.
2 Han omtales i ældre værker, saaledes af San de rus i «Flandria
illustrata» og i Karel v. Mand ers Malerbog. Men efter denne tid
møder vi først hans navn i 1863, da James Weale i Brugge har æren
af at have gjenopdaget ham.
s Saaledes «Korsfæstelsen» (nr. 573) i Berlin og «Sa. Katharinas tro
lovelse» (nr. 117) i Mimenen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free