Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
Som smaagut hørte han morfaderens fortællinger fra sin
reise til Amsterdam og Kjøbenhavn, om Fredrik den store og
Tordenskiold, indtil han seiv fik fat i bøger. Provst Finken
hagen havde omkring 1800 stiftet et almuebibliotek i Lund,
og det brugte han flittig. Bibler eiede begge hans bedste
forældre, og han stjal sig til at læse i den dyre bog, der
holdtes bortgjemt som en familiekostbarhed. Forøvrigt nævner
han blandt de bøger, han fik fat i : Peter Dass og Dorthea
Engelbrichtsdatters digte, Peder Syvs viser, Holger Danskes
og keiser Karls krøniker, Jonas Ramus’ geistlige og verds
lige historie, Hiibners og Platous geografi; seiv lavede han
sine globuser og planiglobier. 1 grammatik og retskrivning
fik han ingen veiledning; ved øvelse lærte han ligevel at
skrive et næsten feilfrit bogmaal. Mundtlig brugte han altid
sit rige og karakteristiske bygdemaal, ogsaa hans stortings
taler var farvet deraf; men at skrive det var der dengang
ingen, som tænkte paa.
I 1817 eller 18 blev han omgangsskoleholder i Lund og
i 1827 kirkesanger og lærer i Heskestad med en indtægt af
20 spd. aarlig, indtil han efter bygdefolkets opfordring i 1852
overtog lensmandsbestillingen i samme sogn, hvorfra han
dog tog afsked i 1855.
Naar flere af hans Biografer har betegnet hans «jevne
og tarvelige kaar» ved en henvisning til hans indtægter som
lærer og lensmand i et lidet sogn, saa er det en misfor
staaelse. For Ueland som for de allerfleste landslærere med
20—30 ugers skolehold om vinteren og for «bondelensmæn
dene» dengang var den offentlige post kun en bistilling. Deres
livsstilling var gaardbruger, og det var Ueland fra 1825 til
sin død.
Som ung skolelærer i Lund tænkte han meget paa at
komme ud og se sig om i verden. Men «Amor og formaa
ende mænd bevægede ham til at forsøge sin lykke hos en
meget agtet gaardgjente Marthe Gurie Ommundsdatter Ueland
af Heskestad sogn, anneks til Lund». I 1825 blev han gift
med hende, tilflyttede hendes gaard og bar siden dens navn.
Og han var en arbeidsom og dygtig gaardbruger, der seiv
deltog i alt arbeide. Hans optegnelser indeholder stadig
oplysninger om brud af nyland, minering og bortkjøring af
sten, om udsæd og avling og andre bemerkninger om gaards
bruget. I 1835 fik han saaledes 42 og i 1841 endog 59 tønder
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
