Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
strøede han med rund haand og havde den store begavelses
evne til i sin samtale at trylle tilhørerne ind i sin tankering.
Denne evne kom vistnok bedst til sin ret i den mindre kreds,
hvor det stive skriftsprog ikke generede ham, men forlod
ham hellerikke i den offentlige debat, hvor han navnlig havde
sin styrke i at blotte modstanderne og dække sine menings
fæller og deres sag. Her faldt hans taleform tildels stiv og
knotet, men efterhvert som talen tog brand, sprængte bygde
maalet igjennem, og mange, deriblandt Jaabæk, ærgrede sig
over hans «dialekt». Man kan vef ikke kalde Ueland veltalende
i almindelig mening, men i debatten var han skarpsindig, rig
paa argumenter og en ligesaa farlig modstander som uovertræf
felig kampfælle. Naar han tog ordet, blev han hørt med den
største opmerksomhed, og oftest stod hovedkampen omkring
hans fane. Efter 1842, da professor Schweigaard traadte ind i
tinget, blev han og Ueland og senere Joh. Sverdrup sed
vanlig de poler, hvorom vor parlamentariske debat svingede.
Ueland var en meget religiøs mand og tilhørte, som tid
ligere nævnt, den haugianske retning. I en brevveksling
fra 1834 mellem ham og høiesteretsassessor Holst gjenkjender
man fra begge sider haugianerne. De udveksler tanker om
«det ene fornødne» og opmuntrer hinanden til nøie at vaage
over, at dette ikke glemmes. Og den 28de oktober 1869 skriver
han bl. a. i sin dagbog 1 : «Idag fylder jeg mit halvfjerdsinds
tyvende aar!! Herre, hvad er jeg, at du har ført mig hid
indtil? Jeg er ringere end al den miskundhed og trofasthed,
du har bevist mod din tjener. Ja hidtil har Herren
hjulpet, hans navn være evindelig lovet!» Den sidste sæt
ning, tildels i formen Soli Deo Gloria, gjentager han ofte i
de korte aarsoversigter, hvoraf hans dagbog væsentlig bestaar.
Han var en flittig kirkegjænger og i optegnelser fra 1833 og
36 giver han etpar gange et kort referat af Wexels og Hes
selbergs prædikener.
At give en udtømmende opregning af Uelands forskjel
lige hverv og stillinger maa overlades andre biografier; her
1 Den «dagbog» eller de «optegnelser>, som jeg har havt adgang til,
indeholder dels ufuldstændige dagbogmæssige meddelelser fra stortin
gene 1833 og 36, dels notater og regnskaber vedkommende hans slegi,
gaardsbrug og økonomi, dels en række kortfattede aarsoversigter og
andet, som han leilighedsvis har nedskrevet. Den er saaledes meget
ufuldstændig. Man vil vide, at han ved siden deraf har optegnet ialfald
en del af sine «erindringer».
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
