Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Bouglé: Videnskaben og demokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIDENSKABEN OG DEMOKRATIET.
Ide senere aar har vi værot vidne til et forbausende og inter
essant fænomen i aandens verden. Man har forsøgt at hævde
en afgjort modsætning mellem nutidens to hovedfaktorer i civili
sationen, demokratiet og videnskaben. Vaagn op, raaber man tit
de mennesker, som har sat sin lid til dem begge. I sover paa
en modsigelse.
Det er ikke gamle traditioner, man stiller op mod demokra
tiets fordringer, det er biologiens nyeste opdagelser. Det er ikke
i troens navn, man taler mod folkestyrets slethed, det er i viden
skabens navn. Den antidemokratiske bevægelse er blevet i høi este
grad tidsmæssig. Se blot paa menneskehedens historie i sociolo
giens lys. Demokratiet vil vise sig at føre ned i afgrunden. Et
samfund kan ikke bevare sin kultur, hvis ikke de mere udvik
iede individer findes, ikke blot talrigt repræsenteret, men ogsaa i
besuddelse af den tilbørlige magt. Derfor gaar lighedsbevægel
seni stik imod fremskridtet. Den vil udjevne alt, blande alt sam
men i en ensformig masse. Snart vil vört kultursamfund synke
i grus; vi har hugget dets nødvendige støtter bort. Og da er det
for sent at begræde savnet af de gamle hierarkier!
Hvilket værd har disse «videnskabelige» ræsonnementer? Lad
os undersøge dem lidt nøiere.
Kasteinddelingen er den samfundsform, der sterkest adskiller
sig fra det moderne demokrati. Har videnskaben noget at for
svare den med? Seiv om det bliver vanskeligt at bevise kaster
nes, gavn erfaringsmæssig ud fra historien, kunde det kanske be
vises fornuftmæssig ved hjælp af naturvidenskabens love.
Vanen og arveligheden blev opstillet af Lamarck som de to
fundamentallove. Den ene skal forklare organernes forskjellighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
