Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O. G. Ueland.
ikke ganske forfeiles, maatte jeg kunne indse, hvilke feil
som bør rettes, og hvilke mangler som bør afhjælpes; kort
være overbevist om, at revisionen vil lede til det forønskede
maal; men dette er ikke tilfældet. Erfaring har vist at
föreningen paa dens nuværende juridiske grundlag ikke
alene kan beståa, men har ogsaa vundet stor moralsk styrke
og været til megen velsignelse for den skandinaviske halvø.
Sa avidt jeg har erfaret, anser pluraliteten af det norske folk
unionsakten for en helligdom. Under saadanne omstændig
heder at røre ved en saa ømfindtlig sag er voveligt og kan
lettelig give anledning til misnøie, trætte og tilbagegang. Jeg
bør ved denne leilighed ikke skjule for mig seiv, nåar jeg
er overbevist om er sägens nuværende stilling, nemlig at
svenskerne ved revision ikke tænker sig en puslen med
smaa sociale og merkantile forhold, men forandringer, som
griber ind i föreningens grundvæsen Norges selvstændig
hed —, og fordi opinionen paa denne side Kjølen tror dette,
føler den en gysen, nåar navnet nævnes. Men derfor bør vi
ikke miskjende hinanden, enhver betragter sagen fra sit
synspunkt, kun dette paaligger os, nåar vi er föreningen
oprigtig hengivne, ikke uden høieste nødvendighed at betræde
et felt, som er meget opfyldt med anstødsstene.
Naar jeg med liv og sjæl holder paa föreningen, saadan
som den er, med hensyn til nationens forhold til konge
magten og dens ligeberettigelse i forhold til Sverige, har jeg
ikke dermed sagt, at man ikke i social og merkantil hen
seende skulde kunne gaa videre, end skeet er, nåar man
passer den rette tid. Naar det svenske folk indser, at gamle
traditioner ikke kræver aar, men sekler for at tabe al ind
flydelse: at rigernes eiendommeligheder og lokale forhold
samt forskjellighed med hensyn til folkekarakteren m. m.
gjør, at Sverige er bedre tjent med förening med et selv
stændigt folk end med et folk, som mangler denne livsnerve,
og vi nordmænd kan tro, at denne erkjendelse er oprigtig,
og nåar minderne fra 1860, som nu er overdragne med kom
plimenternes lette slør, er rykkede længere tilbage i tid.
Da er tiden kommen. Hertil kommer, at man paa andre,
mindre opsigtsvækkende maader kan fremme hine øiemed.
Til foranførte maa jeg ogsaa føie en anden betragtning:
God konstitutionel statsskik kræver, at man til at forberede
vigtige sager, som fordrer nationalförsamlingens afgjørelse,
bør vælge mænd, som paa grund af antecedenser, borgerlig
109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
