Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. II. O. G. Ueland (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hovedstad.
chef for udenrigsdepartementet,
J. Løvland.
Saxlund, generalmajor Irgens, professor Aschehoug og Ueland.
Da Harbitz og Lange senere trak sig tilbage, blev de erstattede
af amtmand Meinich og sorenskriver Platou.
Det var en feil af Ueland, at han ikke fastholdt sit første
standpunkt. Grunden dertil har man søgt i den gamle
mands svaghed ligeoverfor kongens direkte henvendelse.
Vistnok er det offentlige liv skikket til at udvikle mod
tagelighed for æresbevisninger, og regjeringen, for hvem det
var en æres- og livssag at faa komiteen istand, har vel havt
sin beregning med at ordne dette med kongebrevet. Med
sine naive gammeldagse begreber om kongen følte jo Ueland
sig smigret derved og lagde ikke skjul herpaa. Men hvis
det nærmest havde været en saadan personlig forfænge
lighedssag for ham, saa havde han jo bedst tilfredsstillet sig
seiv ved fremdeles at gjøre sig kostbar og sige nei. Han
havde i 1845 vist, at den kongelige opmerksomhed ikke
havde indflydelse paa hans offentlige handlinger. Kong
Oscar I, hvis populære dronning var katolik, interesserede sig
meget for dissenterloven, men Ueland var übevægelig. Nei,
sagen stillede sig vist meget alvorligere for ham, da han gav
efter. Hovedsagen var stortingets tvetydige dagsorden.
Kongens brev er holdt i en værdig tone og fører fra sit
standpunkt god argumentation. Under paaberaab af stor
tingets tilslutning til kongens program mener han, at han
«bør kunne regne paa understøttelse af norske mænd». Det
er vel ogsaa utvilsomt, at statsraad Stang og hensynet til,
at Uelands mangeaarige ven Harbitz, som skulde være
komiteens formand, har gjort det til en pligt for ham ikke
at gjøre vanskeligheder. De fleste af hans venner blandt
bønderne saa med forundring hans udnævnelse; men de
mente, man fik vente og se, hvad resultatet blev. Af et brev
fra Hans Øverland fra 1865 ser man, at denne gik ud fra,
at Ueland kom til at dissentere i den endelige indstilling,
og det ser ud, som Ueland i brev fra Stockholm har udtalt haab
om at faa to andre komitemedlemmer med paa sine dissenser.
Komiteens indstilling blev færdig i 1867 og var enstemmig
om at foreslaa en ny unionsakt paa 71 paragrafer. Blandt
dens bestemmelser vakte følgende mest opmerksomhed:
1. Kongen vedbliver at have sin residens i Sveriges
2. Sveriges udenrigsminister vedbliver som hidtil at være
112
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
