Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Romantik og forskning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-jon Anathon Aall.
mantiske stemnings kjærlighed til det dramatiske feirer vor
sjæl mødet med sig seiv. Det bevægede søger, hvad der har
bevægelse. I god samklang hermed staar idéhistorien. Den
tænkende opmerksomhed har tidligere heftet sig mere ved for
hold, hvor personlighed træder levende frem for personlighed,
end ved forhold, hvor dette ikke er tilfældet. I retshistorien har
obligationsretten udviklet sig tidligere end arveretten ; i reli
gionshistorien er forfædredyrkelsen livlig praksis, længe før
dogmet om individets tilstand i det hinsidige er fastslaaet,
1 overensstemmelse med samme lov er bevægelsen tid
ligere studeret end ;den hvilende substans. Mekaniken blev
videnskab før kemien.
Ser vi nu historisk til, hvorledes de to principer: meto
disk forskning og romantiserende virksomhed optræder, saa
vil vi finde en 3-dobbelt række af företeelser: 1) Ren for
skerferd. Enhver station paa erkjendelsens bane er mar
keret ved sikre bestemmelser om veien for viden. Skaberen
af vor opfatning af verdenssystemet, Kepler, ryddede tørst
grunden for sine astronomiske lærdomme ved at udarbeide
et helt lidet monografi om hypotesen, og Newton ledsager
stykke for stykke sine undersøgelser af gjenstanden med
metodiske udredninger. Man se f. eks. hans 4 regler tor
forskningen af naturen i 33te bog af hans verdenssystem
Nævnes kunde ogsaa Baco af Verulam, Locke og Stuart Mill
med deres kritiske opløsning af scholastikernes substanslære
og teorier om det absolute.
2) Den rene romantik. Her har modsætnmgen
mellem den skabesalige fantasivirksomhed og den strenge
videnstrang naaet sit indifferenspunkt. Indholdet at de
romantiske teorier gaar navnlig ud paa tbrestillmger om
skjæbnen samt paa en almindelig forestilling om en übestemt
indre kraft. Denne kraft tænkte man sig virksom i gjen
standene efter samme mønster som den saakaldte sjælekratt
i det «legemlige hylster» hos mennesket.
Endelig har vi 3) me 1 1 emfo r m e r mellem 1 og 2. Men
nesket er kommet et stykke paa vei med at forståa et for
hold, men helt frem er han ikke naaet, og han har følt bristen
(den ’ bekjendte horror vacui). Hvor forskningen dovnede hen
og viden glap, har saa fantasirig tankesyssel faaet slippe til
og har bragt sit legetøi med for at fylde hullet. Saaledes er
romantiske forestillinger oftere et negativt komplement til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
