Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Romantik og forskning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantik og forskning.
symboler. Begrebsparret godt ogondt tigurerer ved siden af
kvadrat og rektangel. Himlen er ikke et sjælløst regnebret,
som bare en og anden sværmer kan afvinde lidt interesse
ved at sigte, maale og regne paa den, nei den bærer paa sin
grund et syvstrenget instrument, syv planeter, som ved sin
musik fylder rummet med harmonier. Og denne musik vilde
for et øre, som forstod at lytte, ikke bare være en kunstny
delse, men ogsaa kunne fbrtælle mange interessante ting om
livet og skjæbnen; stjernerne var sandsigere. Der var en
videnskab, som hed astrologi.
En gjennemgaaende tanke i hele den antike og middel
alderske anskuelse om himmelrummet er den, at verdens
bygningen falder i to kredse. Den ene er den verden, som
falder ovenfor maanen, den anden den, som falder under
maanen. Den første er den fuldkomne verden, og de bevæ
gelser, som her tinder sted (stjernebevægelserne) kan derfor
kun være cirkelbevægelser, da cirkelen er den fuldkomne
geometriske figur. For at forklare sig denne bevægelse tog
man sin tilfiugt til stjerneaanderne. Hver stjerne var et
levende væsen, en guddommelig aandsforeteelse. Den skjønne
forestilling har gjort det vanskeligt for en videnskabelig
astronomi at trænge igjennem. Det vi nu ved om verdens
bygningen, er vi kommen til gjennem et langt tog af kom
promisser. Kepler trøstede sig ikke til at plante lovmæssig
heden, saaledes som han seiv har hævdet den i sine berømte
tre mekaniske love, i hele den gamle anskuelses sted. Ogsaa
han lader astrologien delvis gjælde; han drømmer om en
verdensharmoni å la Pythagoras, og han tager sin tilfiugt
til teologien for at laane mekanisk aarsag. Kun en aands
kraft af guddommelig art kunde forklare planeternes bevæ
gelse. Kepler vidste ogsaa, hvor denne kraft var lokaliseret.
Den sad i solen og styrede derfrå.
Ol
C
e
o
J 2
o
-x*
I
C
3
B
3
lm
OD
Kepler kjendte ikke til spektralanalysen, ved hjælp af
hvilken man er istand til at udtale sig med lige stor sikker
hed om stofarterne paa solen ’som om stenarterne paa ens
gaardsgrund. Han er undskyldt for dette sit ukjendskab.
Men havde han derfor behøvet at mytologisere?
Den nu gjældende astronomiske teori har vi i sine
hovedtræk som bekjendt fra Newton, som opstillede de to
aarsager: 1) Et første stød af himmellegemet i retning af
tangens til dets nuværende bane, 2) gravitation. Men ogsaa
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
