Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Romantik og forskning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantik og iorskning.
Paracelsus. Jeg skal i det følgende nævne to af dem og
navnlig dvæle ved den ene: Schelling og Hegel.
Kant havde, da han søgte at rense vor tankeverden
for ugyldige almensatser og redde den etiske lovmæssighed
for mennesket, bragt et absolut fornuftbegreb til en høide,
som ledte bort fra erfaringsmetoden. Denne fornuft, sagde
Schelling, er virkelighedens sande aabenbarelse, idet ogsaa
naturverdenen har én side, som intet andet er end et stykke
aand. Filosofiens suveræne opgave er at bestemme denne
side, hvori natur, menneske og gud mødes i en hed. For
nufter) bestemmer saaledes, hvad der er virkeligt. Ueber
die Natur philoso p h i r e n heisst die Natur
schaffen. Det høieste maal, videnskaben kan sætte sig,
er ... . ikke at se at lære af tingene, heller ikke at kjende sit
eget menneskelige liv ... nei «die Wirklichkeit Gottes
darzuthun». Schelling har i sin naturfilosofi, rig paa teosofi
og spekulation, givet os vakre billeder, hvori han tilpasser
guddommelige idealforestillinger og naturtildragelserne, som
han har tolket dem. Vi tinder her for at nævne eksempler
den dom, at materiens urbillede er renest fremstillet i dyre
og planteverdenen. Inden dette dobbeltomraade er der mod
stræbende strømninger, men tilslut en aandens enhed.
Schelling anstiller lange betragtninger om lysvæsenets knop,
som vil beskue sig seiv, og som repræsenterer det mandlige
princip, og, i modsætning dertil, over «tyngdens verden» (das
Reich der Schweere), som repræsenterer det kvindelige (se
Schelling: Von derWeltseele, 3te Ausg. Hamburg 1809 XLIX).
Hvad Schelling bød, traadte dog rent i baggrunden lige
overfor Hege Is fornuftfilosofi. Aldrig har nogen lærer
saa fri for skrupler dikteret den filosofiske formel for alt det,
som er, dets pläds i verdenssystemet, dets maal og mening.
Til sit system kom Hegel paa den maade, at han lod til
værelsen drives af tanken, derpaa destillerede tanken af
begreberne. Saaledes blev filosofien ligesom et dampskib,
som gaar ved egen kraft. Systemet er skuden, tanken er
dampen og tankestoffet, begreberne, ordene er nøiagtig de
kulstykker, beholdningen udviser. Men hvorfra er saa tøm
meret i skuden?
Det faktum, at verdensriget ogsaa indeholder arten men
neske, et med bevidsthed udstyret liv, er her brugt som
forklaringsmiddel for hele existencen; gjennem inddelinger
127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
