Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anathon Aall: Romantik og forskning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anathon Aall
Anathon Aall.
deres afstand etc. opstiller han fornuftgrunde, og er der end
nogen dunkelhed her og der (Jupiter med dens mange dra
banter volder vor filosof nogle vanskeligheder), saa gjælder
det dog, som Hegel erklærer: «loven maa findes paa denne
maade (s. 123), thi filosofien har at gaa ud fra begrebet, og
som det tilslut blir erklæret høitidelig: «was durch den Be
griff erkannt ist, ist fur sich klar und steht fest» (s. 124).
Til al ulykke er efter Hegels død en Bde planet (Neptun)
opdaget i 1847, efteråt ikke fornuftkonstruktioner, men me
kaniske iagttagelser havde bragt astronomer paa sporet; de
syv planeter er altsaa, trods begrebet, blevet til otte, og de
befinder sig i et af Hegel uanet selskab af planetoider, af
hvilke til dato over 400, om jeg husker rigtig, har dukket
op som nye parthavere i «das vollendete System der ver
niinftigen Körperlichkeit».
Vor udsigt over historiske sammenstød mellem roman
tisk ræsonnement og metodisk forskning ender med i Hegel
at vise os en skingrende dissonans. Hvad skal vi saa sige,
vi lærer af det hele? At vi kun har at hobe op nøgterne
forskningsdata og dømme alt andet som værdiløst gods?
Intet kunde være større misgreb. Romantiken har historisk
leveret og leverer fremdeles et velgjørende bidrag til vort
kulturliv.
Der er kun et forbehold at gjøre, en fare er der. Roman
tikens drivkraft er følelserne; men med følelserne forholder
det sig inden sjælslivet som med gaserne inden kemien. De
udvider sig grænseløst og er rede til at fylde ud hele rum
met, der de slipper til. Romantiken vil gjerne trænge ud
over det omraade, som hører den til, og føre ordet ogsaa,
hvor det gjælder videnskab. Dette er overgreb, og heri ligger
skaden. Thi romantiken har sit eget omraade, og dette omraade
er afgrænset med al tydelighed. Vi kalder det digt ning.
At holde digtning ud fra forskning skulde igrunden falde
os lige naturlig som at skille sang og tale. Men det er
ikke altid skeet alligevel, som vi har seet. Det er skaden,
som sagt, og denne skade blir skjæbnesvanger, især i vor
tid, da livet har knyttet saa store værdier til nøiagtig viden.
Ord giver ikke vederlag for indsigt, tanken erstatter ikke
viden. Som omvendt forskning ikke afskaffer de romantiske
instinkter, bare afsætter dem som veivisere i vor søgen efter
sandheden.
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
