Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eilif Peterssen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
sig over et større dekorativt repræsentationsbillede. Fra be
gyndelsen af 80-aarene var der paa udstillingen en større farve
skitse til et maleri med motiv hentet fra Lucretia Borgias
historie. Efter udkastet at dømme vilde det netop blevet et
saadant stort pompøst historisk maleri iført hele renaissancens
festgarderobe. Men tiden var blevet en anden. Netop nu
malede han den norske realismes to klareste og modneste
arbeider: Osteriscenen fra Sora (1880) og folkelivsscenen paa
Piazza Montanara i Rom (1882), det ene tilhørende National
galleriet og det andet konsul Kiær. Fredrikstad.
Det var Paris, som begyndte at virke paa vore malere.
Man vilde se direkte paa naturen, ikke som man havde lært
i gallerierne, man vilde ikke længere male historiens
elitemennesker, men bønder, der arbeidede i middags
heden, tiggere paa gaden, fabrikarbeidere og sjøfolk, kort
sagt hele proletariatet. Men den nye kunst var ikke bare
en revolution i emnevalg, det var tillige en kamp for det
klare dagslys i modsætning til de mørke galleritoner. Lyset
skulde herske, derfor elskede man frokostbilleder med
hvidt bordtøi, vaskekonebilleder med hvidt lintøi og sol
lyset, der spillede paa grønne enge, eller paa store sne
dækte marker eller paa gader og pladse. Ganske karak
teristisk begyndte Eilif Peterssen sin realisme paa klas
sisk grund. Det var i de ovenfor nævnte to italienske
folkelivsbilleder, han førte sollyset ind i sin kunst. Bille
derne vakte den største opsigt. Jul. Lange viede «Piazza
Montanara» en lang afhandling, der foreligger trykt i
«Billedkunst». Her fremtraadte det nye klart og sikkert i
virkelig store opgaver, og samtidig medbragte det fra de
gamle mestere den sikre tegning, glæden over detaljen.
Med sin rigdom paa typer, sine aandfulde observationer vil
disse billeder hævde sin monumentale stilling inden vor
realisme, og den «sunde farve», som Jul. Lange med et af
tidens slagord ser, giver dem deres historiske plads.
Fra disse billeder af begynder saa ogsaa i Eilif Peters-
sens kunst den langsomme nøgternhedsproces, som var
realismens styrke og svaghed. Det var ligegyldigt, om man
malede et menneskehoved eller et kaalhoved, bare det var
godt målet. Man saa som forskere paa naturen, var land
skabskemikere, der analyserede lysets bestanddele, og kunsten
blev ofte problem- og experimenteringsmaling. Det var en
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
