Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
National individualitet.
«77iis world is but a thurghfare full of wo,
And wi ben pilgrimes, passinge to and fro.»
Det er knapt formeget at sige, at patriotisme, i hvis navn
saa mange grusomheder blev udøvet, endog ansaaes for at være
anti-kristelig; saa helt uforenelig var den med selvfornegtelse,
langmodighed og ydmyghed. Paa samme tid pegte den stoiske
filosofi i en lignende retning; mennesket, sagde stoikeren, er bare
en vandringsmand; pligt og filosofi er de gjestgiversteder, hvor
han hviler paa veien. Det var først i det 15de aarhundrede, at
patriotismen begyndte at indtage sin gamle plads blandt dyderne.
Da Machiavelli, hvis hjerte var intenst italiensk, som Mazzini
sagde, erklærede, at han satte sit lands vel høiere end sin sjæls
salighed, ansaa man ham næsten som en gudsbespotter; og da
venetianerne trodsede pavens banstraaler og hævdede, at de først
og fremst var venetianere, i anden række kristne, blev verden
forfærdet over dem. For der var noget nyt i dette at elske sit
fædreland. Enkelte andre grunde bidrog ogsaa til at hindre sam
fundslivet i et folk. For det første varede det aarhundreder, før
en nation blev skabt. For det andet tog det lang tid, før de
moderne sprog, slig som vi kjender dem, blev udviklet; latinen,
det almindelige verdenssprog, var bærer af litteraturen, videnska
ben og statskunsten. Det er klart, at patriotismen her i høi grad
manglede et mægtigt bindemiddel, nåar vi sammenligner den tid
med vore dages kjærlighed til det nationale sprog. I samme ret
ning peger ogsaa de middelalderske idéer om en ecclesia univer
salis, en respublica generis humani, eller om et imperium mundi,
opretholdelsen af det hellige romerske rige, som stræbte efter
verdensherredømmet og virkelig omfattede en stor del af Europa;
og desuden den romerske kirkes krav, som ikke blev hindret af
nogen landegrænser.
Naar vi f. eks. betænker, at to jesuiter, Gampian og Parsons,
i 1580 med en pavelig bulle i lommen kom til England og pro
klamerede, at paven havde løst dronning Elisabeths undersaat
ter fra deres troskabsed, er det vanskeligt at undgaa den slutning,
at de romerske katoliker i ethvert fald ikke har havt stor følelse
for fædrelandskjærlighed. Mange kræfter hindrede paa denne
maade udviklingen af nationale individualiteter.
Men lidt efter lidt blev der en forandring. I England, som
interesserer os mest her og har det første krav paa vor opmerk
somhed, gik dette noksaa tidlig for sig, kanske paa grund af
landets isolerede beliggenhed. Den sterke følelse af nationalt
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
