Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
National individualitet.
skab, som bedst forklarer alle vore eiendommeligheder og vor
nationale histories udvikling. Engelskmandens tilbøielighed til
kompromisser, hans inkonsekvenser, hans religion, hans politik,
hans sociale institutioner, hans kunst, filosofi og litteratur bliver
af Boutmy i en række oplysende kapitler udledet af hans liden
skab for energisk handling. Lidet kontemplativ, utaalmodig over
abstraktioner og tankefinesser og logikens regimente længes
englænderen mod resultater uden at bryde sig om uregelmæssig
heder. Hele den britiske konstitution det mest gigantiske
kompromis i hele den politiske verden er et produkt af na
tionalkarakteren, saadan som den forener kjærlighed til monarkiet
med en uovervindelig trang til individuel uafhængighed og reli
giøs iver med en haardnakket modvilje mod prestevælde og over
tro. Intetsteds skriver Boutmy bedre end der, hvor han omtaler
den anglikanske kirke og dissenterne. Det er klart, siger han,
at England fra først af var bestemt til at afkaste Roms aag, og
at anglikanismen i væsentlig grad var en patriotisk anstrengelse
for at overføre den kirkelige autoritet fra paven til kongen for
at sikre sig «en engelsk Gud», som Boutmy udtrykker det. Ikke
mindre betydningsfulde er hans bemerkninger om kirkens karak
ter, dens svagheder og farer, som der hvor han f. eks. udvikler,
hvorledes den efter oprindelig at være lavet af statsmænd blev
religion for en kaste, eller der hvor han bemerker, at dissenterne
var frihedens talsmænd ikke af kjærlighed til tolerance, men
fordi kirkepartiet stod ved magten.
Boutmy’s tankegang viser sig tydelig, hvor han giver sig til
at karakterisere den engelske filosofi. Hans iagttagelser over
dette emne har slaaet os som særlig gode. Ypperligst er den
maade, hvorpaa han viser, hvorledes englænderens modvilje mod
abstraktioner, hans trang til det aktuelle og praktisk nyttige har
præget den engelske filosofi. Den filosofiske retning, som er
mest typisk engelsk, er sansningens, erfaringens og eks
perimentets filosofi; den har altid for øie en tilknytning til
det konkrete ; nyttehensyn er dens formaal ; den vender sig
bort fra metafysik. Ikke Berkeley, men Locke, Bentham og
James Mill er denslags filosofer, som naturligst skyder frem fra
engelsk jordbund.
Det vilde være betegnende, hvis det er, som Boutmy for
sikrer, at Comtes positivisme har flere tilhængere i England end
i Frankrig. De, som har læst «Coningsby», vil huske, hvorledes
hertugen høitidelig paaminder sin sønnesøn, forlællingens helt,
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
