Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
National individualitet.
følelsen i Frankrig ikke spirede frem saa tidlig som hinsides
Kanalen, har vi her en forklaring paa de fakta, vi har nævnt,
og hvorfor det forholder sig slig, at vore naboer endnu er agterud
for os i politisk visdom og dygtighed. Frankrig begyndte sit løb
som uafhamgig og selvstændig nation senere.
Det andet punkt er overordentlig aktuelt og behandler et
spørgsmaal, som har den høieste interesse og betydning for hele
den engelsk-talende race; vi tænker paa imperialismen. Vi bliver
nødt til at udtale vor beklagelse over, at Boutmy ialfald her har
ladet sig lede saa langt bort af patriotisk ensidighed, at han bliver
uforstaaende, lidet klarsynt og uretfærdig. Idet han gaar ud fra
sit grundsyn, at trang til energisk aktivitet er hovedtrækket i den
engelske nationalkarakter, udleder han heraf vor udenrigske poli
tik, som han mener har bestaaet i stadige indblandinger og an
greb. Hvad englænderne er som individer, anser han dem for
at være som folk urolige, djerve og hensynsløse mod naboer.
Han tror øiensynlig, som næsten hele Europa, at vort folk er en
fare for jorden, en race, som er lidet bedre end en bande plyn
drende røvere. Han tænker sig engelskmændene som et folk,
udestængt af sjøen af oceanus dissociabilis «Europa’s pro
vinsboere», som bor fjernt fra den egte menneskeligheds mere
tempererede zoner paa et slags moralsk Spitsbergen, hvor de
store sympatier kjølner og følelsen af menneskeligt broderskab
bliver afstumpet og sløv. Hans anti-imperialistiske syn minder
os sterkt om den tale i Tacitus’ «Agricola», hvor den britiske
høvding Calgacus angreb romerne. Denne prototype for anti
imperialisterne fortalte sine tilhørere, at romerne var raptores
orbis, jordklodens røvere, som ikke var tilfredse med landjorden,
men kastede lystne blikke paa selve havet, og hverken Østen
eller Vesten kunde tilfredsstille deres begjær. Hövdingens liden
skabelige udtryk passer godt til udlandets anti-britiske synsmaa
der; og det er meget sørgeligt, at en mand som Boutmy med
hans lærdom og filosofiske overblik har laant dem seiv en liden
del af sin auloritets vegt.
Hans bemerkning om, at vore missionærer sendes ud for at
gjøre hedningerne til undersaatter af Guds udvalgte folk, er fuld
af ironisk foragt. At der er en god og en siet imperialisme, at
strebere og denslags folk kan fordreie den til at blive uædel, skal
vi beredvillig indrømme. Men det skulde forundre os, om det
nogensinde er gaaet op for Boutmy, at ogsaa andre folk foruden
os har drømme om verdensherredømme ; endvidere at Frankrig
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
