Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - National individualitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
National individualitet.
Paa den anden side og i modsætning til disse partikulære
bestræbelser ser vi de store nationers patriotiske energi søge udløb
i de vedholdende og übønhørlige forsøg paa at fordrive eller
knuse alle indre uoverensstemmelser, at assimilere fremmede
elementer, at konsolidere og fæstne sig som en enhed. Rusland
er et udmerket eksempel. Ikke fornøiet med at have russificerel
Polen er det nu bestemt paa at gjøre Finland russisk ; og støt
og stadig har det undertrykt og uddrevet jøderne. Paa lig
nende maade har Tyskland forsøgt at germanisere polakkerne i
sine østlige provinser ; det har fordrevet böhmerne fra Schlesien
og danskerne fra Slesvig-Holsten. I Ungarn har man med held
gjort fremmede elementer magyarisk. Det er iøinefaldende, hvor
ledes næsten overalt fremmede immigranter bliver modtaget med
uvilje, og ofte gjøres der krav paa at udelukke dem ved udtrykke
lige lovbud. Den samme følelse giver sig udslag paa en inter
essant og uventet maade, idet man ønsker at sprede rekrutud
skrivningens net saa vidt, at det ogsaa nåar fremmede indvaa
nere og gjør dem pligtige til militærtjeneste. Man vil huske, at
for et par aar siden foraarsagede et sligt forsøg i Frankrig en
hel del røre.
Man kunde med rette spørge, om der ikke foruden de almin
delige kræfter, som har gjort sig gjældende til national udvikling,
ogsaa har været enkelte særegne aarsager, som i det 19de aar
hundrede har givet fædrelandsfølelsen et usedvanligt opsving.
Det vil vistnok være rigtig at svare paa dette, at der har
været to saadanne aarsager, som, om de end ikke var helt nye,
dog ikke havde saadan magt før. Her er det blot muligt at an
give dem i al korthed.
I første række har el lands indvaanere i vore dage langt
større grund til at være sit land taknemmelig end nogensinde
før, lige siden det gamle Grækenlands og Roms tid. Opfattelsen
af staten var dengang vistnok meget forskjellig fra, hvad den
gjennemgaaende er nu. I den græske kommune føltes staten
visselig som etslags religiøst broderskab, og at begaa helligbrøde
eller have falske meninger om guderne var omtrent det værste
fædrelandsforræderi, en græsk borger kunde begaa. Hans for
hold til staten var i væsentlig grad religiøst. Men hvordan end
opfattelsen var, saa fremkaldte den en overordentlig ren og glø
dende patriotisme. Siden de dage har menneskene som regel
havt meget liden grund til at føle taknemmelighed mod fædre
landet, for lige op til vore dage har herskerne altfor ofte skamme-
194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
