Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Ueland og Jaabæk. III. Søren Jaabæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Jaabæk.
«Frihed» var ikke alene et ord, han gjerne brugte, men
det var for ham den øverste grundsætning for samfunds
ordenen. Hans ideal var, at borgerne frit og uhindret kunde
virke og udnytte sine kræfter, sin eiendom og sine vilkaar.
Staten skulde beskytte og verne om borgernes stilling og
rettigheder, men ellers lade disse stelle sig, som de vilde og
kunde. Alskens tvang var af det onde. Derfor var han igrun.
den en varm ven af religionsfriheden. Til en tid gik han
saa vidt, at han ansaa skoletvang for tvilsom. Da de fælles
samfundsanliggender saaledes burde være indskrænket til et
minimum, væsentlig til, hvad beskyttelse for person, eiendom
og retstilstanden fordrede, saa burde de offentlige udgifter
blive smaa, statsbudgettet lidet og skatterne nedsættes. Han
var forsaavidt det modsatte af statssocialist. Han var mod
vidtgaaende brug af de indirekte skatter og vilde helst ud
ligne udgifterne direkte, da mente ban, at seiv «Morgen
bladet» vilde blive sparsommeligt. Som Ueland var han til
hænger af den mest udstrakte «næringsfrihed» for landets
borgere frihed til overalt at drive handel, haandverk og
industri og mod alleslags privilegier. Han vilde give sagfører
virksomheden fri og opnaaede at gjøre lægevirksomheden
næsten fri (kvaksalverloven). Til forskjel fra Ueland var han
ogsaa vidtgaaende frihandelsmand; her mødtes han med
Schweigaard og vilde endog gaa hurtigere end denne. Da
staten ikke skulde blande sig i den private virksomhed, var
han i principet mod statsbevilgninger til jordbruget, kvæg
avlen. fiskerierne og andre næringer. Som saadan betragtede
han ogsaa litteraturen og kunsten; de skulde vokse frit uden
digtergager og lignende understøttelser. Derimod var han
for rundelig statsunderstøttelse til universitetet og folkeskole
væsenet. Det siger sig seiv, at han i mange enkeltheder ikke
kunde opretholde sine teoretiske betragtninger og i mang
faldige tilfælde fandt at maatte stemme for statsforanstalt
nmger, som strider mod hans teorier.
Jaabæk var djerv og heilhuga og forsvarede klart og aabent
<det standpunkt, han til enhver tid indtog. Men han fulgte
intenst med sin tid og var i stadig udvikling; derfor har han
i flere store spørgsmaal skiftet standpunkt i tidens medfør.
Som Ueland, Sverdrup og mange andre begyndte han med
at stemme mod statsraadssagen, men endte med at være dens
varme tilhænger. I 1854 var han med Ueland og Enge at
—• i
i
o
8
1
C
E
3
C3
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
