- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Trettende aargang. 1902 /
222

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Holst Jensen: Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

S. Holst Jensen.
I den kunst drev den unge adept det saare vidt. Seiv
de mest kokette skjønheder kunde ikke modstaa, nåar han
foresatte sig at slaa en rival af marken, og at sætte de tro
skyldige egtemænd horn i panden var ham en smal sag 1.
Allerede under hans lyceumstid havde Puschkins ry som
poet udbredt sig til St. Petersburg, og med aabne arme og
store forventninger blev han derfor straks efter sin ankomst
til hovedstaden modtaget i det litterære selskab «Arzamas»,
der ved sin opposition mod den akademiske retning i poe
sien udgjør et slags parallel til fosforistforbundet i Sverige
uden dog paa langt nær at ha havt en lignende betydning.
Klubben thi stort mere end en klub var og blev dette
selskab ikke under sin kortvarige bestaaen havde taget
sit navn efter den for sine velnærede gjæs bekjendte stad
Arzamas i Nisjnij Novgorod-guvernementet, Ved moderne
serveredes altid en stegt gaas, og hvert af medlemmerne
maatte aflægge en ed efter følgende formular: Jeg sverger
ved Arzamas’ hellige gaas. I samklang hermed stod sel
skabets humoristiske statuter, de latterlige pompøse cere
monier og optog, som fandt sted, og de navne, hvormed
medlemmerne titulerede hverandre indbyrdes, alle laante fira
et eller andet bekjendt digt. Puschkin fik saaledes navnet
«Svertjok» (sirissen) efter et sted i romantikeren Shukovski’s
ballade «Svjetlana», en efterligning af Biirgers bekjendte
«Lenore». «Thi,» hed det, «han havde, skjult bag lyceets
mure, med sine vakre vers givet klangfulde lyd fra sig.»
Disse lyd bavde allerede begyndt saa smaat at antage klan
gen af romantikens toner, navnlig saaledes som disse gjen
lød fra Va silt Andrej evi t sch Shukovski’s lyre. Det
er ham og ikke, som det saa ofte siges, Puschkin, der først
amandi» har ialfald ganske sikkert ikke bidraget til at rense den moralske
atmosfære i det keiserlige hus. Men livad der har været den egentlige
hovedgrund til forvisningen rimeligvis den terror*, han sigter til er
ikke godt at sige. Det rygte, at han skulde ha staat i et kjærligheds
forhold til den yngre Julia, er vistnok ugrundet, Sandsynligere er det, at
ban har været medvider i det elskovseventyr mellem hende og Silanus,.
som Tacitus omtaler i 3dje bog af annalerne. Maaske han ogsaa kan ba
været de elskende behjælpelig under intrigen, f. eks. laant dem sit hus
til stævnemøder.
1 Sign. «Eugen Onegin» 1, 12. Digtet er megel godt oversat paa
svensk af Alfr. Jensen. Den bedste tyske oversættelse er Friedr. Boden
stedts.
222

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:37:17 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1902/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free