Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Holst Jensen: Fra Alexander Puschkins gutteaar og første ophold i St. Petersburg - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Holsl Jensen.
kreontiske: Skynd dig at nyde! Livet er kort. Han folger
nøie i Millevoye’s, Parny’s og André Chenier’s spor. Men
siden vender han sine øine mod Kalien, og Tasso, Ariosto
og Petrarca, især den første, blir hans mønstre. Han til
egner sig deres aand og sprog, og fordi han er saa gjennem
trængt deraf, faar det russiske tungemaal i hans mund en
velklang og’ blødhed, en yppighed og harmoni, som gir det
et helt sydlandsk præg. Hans bedste digt er «Den døende
Tasso». Puschkin satte Batjuschkov meget høit som digter,
endog høiere end sig seiv. Det er et smukt træk hos ham,
at han aldrig ligeoverfor andre digtere nærede spor af jalousi,
men altid var rede til at anerkjende dem og meget ofte
undervurderede sig seiv i sammenligning med dem. Med
smerte var han vidne til, hvorledes Batjuschkov’s af naturen
tungsindige temperament mere og mere antog karakteren af
ren sindssygdom. En af den ulykkelige digters venner, en
begavet musiker, der havde sat melodi til «Den døende
Tasso», trodde ved at foredrage denne paa harpe i et væ
reise ved siden af den syges at skulle jage vanviddets onde
aand paa fiugt. Men virkningen var ganske den modsatte.
Batjuschkov blev grebet af et fuldstændigt raseri, rev sig i
haaret og udstødte de frygteligste skrig. Hans sygdom var
fra det øieblik uhelbredelig. Dog levede han endnu hele 30
aar, men bortsat paa landet og fuldkommen tabt for verden
og litteraturen. Han døde 1855. Hans digt om den døende
Tasso kan man næsten kalde hans egen autobiografi. Endnu
mere minder hans sørgelige skjæbne om en anden digter,
«Hyperion»s forfatter Friedr. Hol der lin, denne egte hel
leniske aand, en af verdenslitteraturens tankerigeste lyrikere,
der døde 1843 efter i henved 40 aar at ha været indhyllet
i vanviddets mørke.
En af de merkeligste af «Arzamas’» medlemmer var den
store sybarit og kyniker Ivan Krylo v (f 1844), Ruslands
førsle virkelig nationale digter og en af verdenslitteraturens
ypperste fabeldigtere, der, som den bekjendte sprogmand og
biograf Jakob Grot siger om ham, «deler med Lafontaine
æren af at ha ophøiet en tilsyueladende lavere gren af
litteraturen til en selvstændig digtart med sandt poetisk
kunstværd». Hans fabler, der baade i form og indhold er
typisk russiske, er den dag idag russernes yndlingslæsning,
en egte folkebog, som er udkommet i utallige oplag. Hvert
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
