Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jules Bois: Det moderne mirakel. Seerne og profeterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det moderne mirakel.
krone, eftersom Ludvig den 17de endnu levede. Som bevis paa sin
sanddruhed fortalte Martin kongen, at denne paa en jagt ved Fon
tainebleau, før han endnu var konge, havde bukket under for den
forbryderske fristelse at sigte paa sin egen bror. En gren skjøv
geværet tilside, og den alene var skyld i, at den ærgjerrige fyrste
ikke var bleven morder. Ludvig den 18de, som eliers var lidet følsom,
skal have brudt ud i taarer ved denne aabenbarelse, der, hvis
den var sand, maatte forekomme kongen saa meget mere forbløf
fende, som han alene kunde vide om og mindes denne begivenhed
i sit liv. Men Martin blev sendt tilbage til sin gaard ; senere
døde han pludselig og hemmelighedsfuldt, og hans venner mente,
at monarkerne forstaar at straffe de seere, som særlig har faaet
øie paa deres svagheder.
Hvad de nærmest følgende tider angaar, er de spaadomme,
jeg har truffet paa, meget forvirrede og uden tvil illusoriske.
Størsteparten forkynder «liljernes» gjenkomst til magten, og de
ligner heri Nostradamus og Paracelsus. Det er næsten bestandig
den store monarks tronbestigelse før eller efter frygtelige ma
sakrer og langvarige krige. De orakler, som melder om Paris’,
Lyons eller Marseilles nære undergang, er utallige. Benoit Labre,
presten i Ars, nonnen fra Belley, den lille Marie des Terreaux,
gjæterpigen Marie Galtier, de Saint-Affrique, Lamaune, eneboeren
i Orval og lige ned til Mélanie de la Sålette forkynder Paris’
ødelæggelse ved ild. Marseille skal blive opslugt, Lyon delvis
bevaret ved Fourviéres og altid den store monark, som skal
gjenoprette den almindelige fred efter frygtelige kämpe. I vore
dage har den sidste tilhænger af en bizar, svulstig og kjættersk
profet, en simpel arbeider ved navn Vintras, som kaldte sig
Stratanael, det vil sige «Guds trompet», haardnakket profeteret
triumf for Naundorfs ætlinge,- hvis hovedarving «kongen» kal
der de ham for tiden er vinhandler. De sekteriske søstre i
Lorgny, sandsigersker af tvilsomt værd, bringer fra tid til anden
de samme aabenbarelser tiltorvs. Der er en slags forstaaelse
mellem alle disse spaamænd af nyere datum, kunde man sige, for
at overbevise os om gjenoprettelsen af det mest legitime konge
dømme i vort land, som forresten ikke synes at bekymre sig
meget om det. Og den store konge skal faa en stor pave ved
sin side.
Størsteparten af profeterne er eneboere, nonner eller munke.
Deres liv staar ikke i noget forhold til verden omkring. Men
der findes dog undtagelser, og blandt de beromteste maa merkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
