Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jules Bois: Det moderne mirakel. Seerne og profeterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det moderne mirakel.
ham, var, at greven endnu saa ud som en mand paa omkring 40 aar.
Man maatte faa tag i ham for at faa vide, fra hvilke kilder han
havde hentet sine foruroligende efterretninger, og han maatte
lukkes inde i Bastillen, «hvor han skulde blive vel underholdt
og godt värmet». Og nu bliver fortællingen saa besynderlig, at
det vil passe bedst at citere «Erindringerne» ordret.
«I dette øieblik,» skriver grevinde d’Adhémar, «blev vor op
merksomhed vakt af larm ved døren, som gik op. Det var gre
ven af Saint-Germain, som traadte ind.
Et skrig undslap mig, mens Maurepas hurtig reiste sig; og
jeg maa sige, at hans fatning vaklede. Vidundermanden nær
mede sig ham og sagde:
«Herr greve af Maurepas! Kongen har opfordret Dem til at
give ham et godt raad, og De tænker blot paa at beholde Deres
magt ved at modsætte Dem, at jeg faar tale med kongen. De
styrter monarkiet i undergang. Thi jeg har blot en begrænset
tid at give Frankrig, og nåar denne tid er gaaet, bliver jeg
ikke seet igjen før efter tre generationers forløb. Jeg har sagt
dronningen alt det, som det var mig tilladt at sige hende. Mine
afsløringer for kongen vilde have været mere fuldslændige; det
er slemt, at De har stillet Dem mellem Hans majestæt og mig.
Jeg vil intet have at bebreide mig, nåar det frygtelige anarki
kommer til at herje hele Frankrig. De seiv vil ikke komme til
at se disse ulykker, men De vil blive mindet som én, der var
med at forberede dem. Vent ingen hyldest af eftertiden, letsin
dige og uduelige minister! De vil blive regnet blandt dem, som
skaber rigers ruin.»
Da Saint-Germain havde sagt dette i et eneste aandedræt,
gik han til døren, aabnede den og forsvandt. Alle anstrengelser
for at gjenfinde ham var forgjæves.»
Imens blev angrebene paa kongen voldsommere og voldsom
mere. «Slaaet af en skjæbnesvanger blindhed løb vi fra fest til
fest, fra fornøielse til fornøielse,» skriver grevinde d’Adhémar.
En dag lod dronningen hende kalde. Hun holdt et brev i
haanden.
«Se her har vi endnu et brev fra vor ukjendte. Denne gang
har oraklet iklædt det den mest passende form; brevet er paa
vers. De er slette indimellem; i ethvert fald er ele lidet for
nøielige.»
Og hun tilføiede med sin sedvanlige letsindighed : «De kan
Dette gik for sig i 1788.
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
