Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Victor Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 o: jacobinerhuen.
Just Bing.
værst: fylde, liv, udtryk. Hvad skal vi vel med fylde og
liv, de generer kun altfor tidt vore vers’s sirlighed og finhed.
Og nu udtryk ja, de generer sig ikke, Apollon og muserne
tilgive dem det, for at hente sine udtryk lige op fra gaden.
Ja, saadan var det. Det sirlige, farveløse, pent trippende
ordaristokrati, der stammede fra Vanden regime, men i klas
sisk holdning havde gjort tjeneste ved revolutionens tirader,
det blev nu styrtet, og poesiens ordforraad fornyede sig med
bredskuldret kraft og klang, saa det ruved, hentede fra folkets
læber. Hugo og hans romantiske bande satte «den røde hue 1
paa det gamle leksikon». Dramaet blev først og fremst et
digt om mennesker, ikke en forestilling paa scenen; de be
kjendte «tre enheder» faldt i støv, og nyt liv vokste op af
deres ruiner: svundne tiders mennesker traadte frem, klædt
i sin tids dragter, talende med sit sprog og ud fra sine
følelser, tænkende sine tanker, seende alt med sit syn. Og
inden det samme menneske begyndte godt og ondt at bølge
mod hinanden ; mennesket var ikke mere en tobenet egen
skab: Triboulet, kongens nar, var nok med paa alle hans
udskeielser og gav al letsindighedens spot sit stikord til
latter; men overfor sin datter Blanche viste han den ømmeste
faderkjærlighed; det var det punkt, hvor idealet var levende
i ham, og fra det og om det førtes der strid i hans sjæl, om
det kom hans liv til at kredse i den kamp, som vi dødelige
giver navn af skjæbne. Og i Hugos digtning begyndte
omkring menneskene ogsaa t i ngen e at leve, hele det gamle
Paris med de krumme gader, skumle boliger, slanke taarne
fik han til at leve op i sin roman om Notre-Dame, og det
mest levende liv blandt den gamle bys væsener blev selve
denne kirke; der kom liv i den paa alle kanter, livets uro og
livets gaadefuldhed i de brogede vinduer, taarnene og tågene
med de sælsomme chimærer, alle udbygninger med de mang
foldige stenfigurer, de vide haller, de mørke kroge.
Saaledes skuede romantiken tilbage mod förtiden og
lærte af den at skildre livet i nutiden; i den romantiske for
tidsroman fik kunstneren sin opdragelse til nutidens natural
isme, hans øie lærte at se tingenes liv, hans øre blev opladt
for udtrykkenes karakternuancer. Fra Hugo til Zola er blot
et skridt, og det er taget gjennem den naturalistiske viden-
246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
