Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Constantin Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
var næret av oldtidens kunst og sydens liv. Det skulde bare
manglet at han hadde opgit den græske billedverden i uni
versitetsvestibylen, som han et øieblik følte sig fristet til,
grepet av nordens aand og nordiske tanker.
Dette blev i al fald hans eneste storværk som grækernes
direkte lærling. Ikke en begyndelse til en række, saaledes
som det var hans første store haab.
Den dypeste grund til hans livs tragedie laa i denne
kamp mellem syd og nord. Hans skjønhetsbegeistring,
næret av oldtidens kunst og sydens liv, møttes av den
nordiske strömning i tiden. Han blev seiv revet med av den
nordiske aand og frøs inde.
Den Grundtvigske aand, som gjennem hans hustru var
sjælen i hans hjem, og som viste sin styrke ved at styrke
menneskeværdet i hans kunst, gjorde ham fremmed for
sydens liv og førte ham ind i en verden av hjemmevævede
nordiske emner, som efter hvad Emil Hannover viser
laa like fjernt fra hans naturbegavelse som fra hans utviklings
gang.
Og netop efter denne kunst efter Ægirs gilde i det
danske nationalgalleri har man saa altfor ofte i al fald
vi norske dømt Constantin Hansens kunst. For saa vidt
er hans trofaste ven Ola Lehmann, som bestilte dette billede
av ham, medskyldig i hans vanry.
Den Grundtvigske folkelighet og hans hjems fattigdom
sammen med en tidlig mærkbar alderdom «forarmede Com
stantin Hansens en Gang saa udviklingsdygtige og muligheds
rige kunstneriske Begavelse».
Hans lange livsaften med dens tilsidesættelser, dens
skuffelse og bitterhet, indtil det fulde religiøse gjennembrud
gav ham fred og tilflugt som han seiv har skildret det i
det gripende billede av sig og sin hustru knælende foran
himlens port: hun i tryg freidighet, han ængsteligere lyttende
om hans svake banken høres, hele dette stykke av Con
stantin Hansens liv har Hannover skildret i dyp menneskelig
tbrstaaelse «med knepen mund» (med diskret noblesse): som
en livstragedie i forsoning, øvet som dette kunstnerliv var
i selvforsagelse fra ungdommen av.
Det hører overhode til det stærkeste ved Emil Hannovers
fremstilling av Constantin Hansens liv og kunst, at kunst
og liv ikke skilles. En kunstner av Constantin Hansens
256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
