Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jules Bois: Det moderne mirakel. Mediets psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det moderne mirakel.
Mediet giver os förklaringen til sine brødre og søstre frø
«vundne dage. Det byder os en nøgle, som er let at faa tag i
De utrolige ting, som udførtes ved heksedansene, ligner paai
faldende dem, vi bliver vidne til i «séancerne». Men mens,
troldkjærringerne mente, at de havde med den onde seiv at
gjøre, forsikrer mediet os, at dets aander er virkelige— fordi
Satan i vore dage er langt mindre paa moden end i middel
alderen, mens de døde for den moderne bevidsthed synes rime
ligere og mere nærliggende.
Forøvrigt er mediet, trods sin store modtagelighed for sug
gestion og sin egen magtløshed, altid trofast mod sit eiendomme
lige temperament; det fremstiller efter de forskjellige hypoteser,
som er i kurs omkring det, et psykisk fænomen, som dog er et
og det samme gjennem aarhundrederne, fordi det er en og den
samme nervøse organisme, som foranlediger det. Den tolkning,
mediet giver os af fænomenet, forandrer sig med tidernes smag,
men det sjælelige faktum seiv er uforanderligt.
Lad os sige det med en gang, og lad os ikke blive indigneret
«Iler forskrækket over det mediet, d. v. s. den, som gjennem
naturlige anlæg og en vis behændighed har opnaaet berömmelse,
er uundgaaelig en charlatan og en taskenspiller.
Jeg vil gjerne udlrykke mig klart og tilforladelig her. Jeg
mener ikke, at et medium og en charlatan er ét og det samme;
taskenspillerkunster og mediets handlinger er forskjellige ting.
Forsaavidt er jeg enig med dem, som tror paa de psykiske viden
skaber. Men paa den anden side hævder jeg, at charlataneri
og taskenspillerkunster er nødvendige og uadskillelige hjælpere i
mediets bedrifter.
For det første er størsteparten af medierne, nåar man under
søger dem nærmere, hysteriske personer. Nu ved vi alle, at et
af hysteriets karaktertræk (baade hos manden og kvinden) er
løgnagtighed, fantastiske paafund, manien til at dupere andre
efter at have duperet sig seiv, tilbøieligheden til at spille komedie
og gjøre scener. Mediet er altsaa fristet til at bedrage eller,
om man vil, til at indhylle i illusioner visselig efter mangen
gang seiv at være hildet i dem.
Seiv i løgnen bliver der altsaa en del oprigtighed.
Dernæst, hvis mediet er begavet med enkelte ualmindelige
anlæg som evnen til tankeoverføring, fremsynthed i en vis
grad, forudfolelse, visioner, kanske ogsaa legemliggjørelse af indre
Vi skal se hvorfor.
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
