Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovelock Ellis: Det spanske folk - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det spanske folk.
fæstede endnu sang triumfsange. Man kan kanske sige, at det
er ved sin strenghed, katolicismen har appelleret saa sterkt til
spanierne; Spanien var altid en fiende af Roms overherredømme,
men det var Spanien, som skabte mod-reformationen og reddede
kirken. Det var i Spanien, at geistlighedens cølibat først blev
erklæret, et aarhundrede før det blev antaget af den kristne verden
forøvrigt. Man kan minde om, at baade de første kristne, som
var villige til at dø i kirkens hænder for troskab mod uortodokse
meninger og de kirkens mænd, som dræbte dem, var spaniere.
I en senere tid var de oprindelige inkvisitorer seiv martyrer; og
en Torquemada’s og en Lucero’s umenneskelige grusomheder ud
førtes af mænd, der ikke havde nogen brutal blodtørstighed, men
som lod pinslerne, ganske som en selvfølgelig ting, tjene fuld
byrdelsen af sine glødende, men trangbrystede idealer. Inkvisi
tionens grusomheder, udøvet paa jøde og maurer og kjætter,
bliver forstaaelige, nåar vi erindrer, at fra Sagunts og Numantias
dage og ned til vor egen tid er spanieren aldrig bleven overtruffen
i evne til at møde rolig og behersket enhver form af lidelse og
død. Nietzsche har indprentet en skeptisk generation de forædlende
dyder, som fødes af lidelse og smerte, men det er noget, spanieren
aldrig har behovet at lære.
Ikke alene er det spanske folks præg, seiv om det paa over
fladen veksler, i sin grund det samme fra Biscaya og Asturien til
Andalusien og Gatalonien, men det har ogsaa holdt sig saa fra
historiens begyndelse. Denne antagelse kan tilfældigvis bevises.
Naar den reisende idag kommer til Spanien, vil han for eksempel
bemerke, at den yndede farve paa klædedragten er sort, at mæn
dene bærer kapper, medens kvinderne er glade i broderede sjaler,
og deres nationale hovedbedækning er en mantilla, der koket
skygger for ansigtet, medens haaret opsættes paa en ganske eien
dommelig maade. Han vil ogsaa bemerke, at de er glade i
gjedekjød, at de bruger olje istedenfor smør, at de drikker vand
og er yderst tarvelige og maadeholdne. Han vil kunne finde, at
kvinderne pløier jorden, og at det er almindeligt, at to rider paa
en hest. Han vil blive slaaet af den tillid, med hvilken de
vanføre tiggere gjør regning paa den forbigaaendes medlidenhed.
Han vil finde indvaanerne undertiden belevne, undertiden med
en vis uslebenhed i sit væsen, altid kjække. Og han vil finde,
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
