Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovelock Ellis: Det spanske folk - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det spanske folk.
romanforfatterne Valdes og Emilia Pardo Bazan er disciple af for
skjellige franske skoler; Colomas sukces er blot en skandalsukces.
Seiv Campoamor, utvilsomt den bedste af de nyere digtere og
vistnok egte spansk i sin lakoniske kunst, har kun fulgt tamt i
Martials fodspor; og Volera, dagens dygtigste novelist, vilde miste
sit storhedsry med sin nationalitet. I andre kunstformer har
spaniere svigtet sit eget land for mere blomstrende kulturlande;
Diaz, hovedet for de spanske malere i det 19de aarhundrede, var
endog saa lykkelig at blive født i Frankrige og tilhører den
franske skole, i hvilken senere Gandara ogsaa har nøiet sig med
at indramme sin egen fortrinlige og i sandhed spanske kunst.
Vi glemmer imidlertid altfor ofte, at en nations aand ikke
altid fortætter sig i store personligheder af fremragende intellektuel
begavelse. Det hænder ofte, og maaske især ide ældste kulturer,
at træet dør i toppen, at en almindelig befolkning lægger for
dagen personlige egenskaber, der har ophørt at træde frem i dens
sociale eller intellektuelle aristokrati. I sin ufuldkommenhed og
spredthed kan et folks aand fremdeles være ædel og skjøn. Ogsaa
fysisk giver dette sig ofte tilkjende. Jeg kan minde om den
kontrast, som slaar den reisende i Rusland og i Polen. Rusland,
et ungt rige med en umaadelig fremtid, er et land med sterke
personligheder, der behersker en svær befolkning af taalmodige,
hæslige, raa bønder, endnu i det væsentlige barbarer. I Polen,
et land med gammel civilisation, hvor det politiske og intellek
tuelle aristokrati er undertrykt eller i forfald, er en instinktiv
kultur det hele folks arv; seiv en opvarter i Varschau har
mine som en adelsmand, og torvpigerne i Bramah Zelaj har hof
damers gratiøse skjønhed og optræden.
Jeg har allerede paapegt, hvorledes seiv i saadanne specielle
eiendommeligheder som klædedragt, der sedvanlig er saa flydende,
spanierne fra idag ligner spanierne, som levede før den kristne
æra. Med sin indgroede konservatisme har Spanien fremdeles
meget af middelalderens præg ved sig. Spaniens gudsfrygt er
middelalderlig, i katedralen i Saragossa hører de ivrige guds
dyrkeres naivt teatralske gestus til en tid, da religiøse gestus var
naturlige for alle. Ogsaa i verdslige ting hænger Spanien ved
det gamle. Overalt kan vi se tegn til britisk og, især ide senere
aar, belgisk foretagsomhed og industri i Spanien, men spansk
meget sjelden. Spanieren, der hverken bryder sig om at til
trække eller frastøde udlændingen, opretholder rolig sine gamle
traditioner, og i hans væsen og vaner kan vi endnu læse de
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
